Drømme flytter bjerge

13. september 1982 udsendes dette tidsdefinerende album, hvor Glasgow’s håbefulde nye europæere, de kalder sig misvisende Simple Minds, graciøst og nærmest legende let rammer det kreative peak, Jim Kerr & co. ihærdigt har arbejdet sig hen mod i et par fremskridtsgavmilde år. Alt der kommer efter skal falde så uskønt bombastisk og klodset, nærmest som en slags antitese til New Gold Dream‘s usagte bud af æstetisk ophøjethed og drømmens fjerlette styrke. Så det er lige her, hvor alle antenner er ude og alt synes muligt, de skal nydes. Det er sensommeren 1982, ung må verden endnu være, tender is the night…

4 tanker om “Drømme flytter bjerge”

  1. Det er interessant, at Simple Minds mange år senere forsøgte at gentage New Gold DreamNeapolis med samme producer som dengang og med nogle af de gamle bandmedlemmer tilbage i folden. Resultatet var hæderligt, men bestemt ikke New Gold Dream.

    På den anden side viste selve ideen, at Jim Kerr og Charlie Burchhill godt vidste, hvornår de havde været på toppen.

  2. Modtaget…og meninger er jo til for at debatteres:-), men ellers har du jo helt ret i , at i 2019 er de et bankkonto nostalgi band, og kreativt er de vist i dag ligeså ophidsende som U2…

  3. Jens, du er godt nok hård mod Jim Kerr og co., synes de har lavet mange melodiske ting siden, og måske søgte de stadionrocken lidt for meget, men hvem gjorde ikke det i 80’erne;-)

Skriv et svar