Dagens 50-års…

Den aften på Nørrebros lille Cafe Rust anede vel ingen af os få betalende, det var et stjerneskud i frit fald vi så. For manden der stod så alene, uvelklædt og genert på den lille gulvscene for enden af lokalet, lignede blot endnu en amerikansk indiemusiker på snart glemt gennemrejse. Sådan bedrager skindet så ofte. Men lukkede man øjne og lod musik tale alene, strålede de bittersøde melodiske sange af en sjældent ensom utilpassethed, prøvelser fra bunden af livet, og – overordnet – musikalitet af en anden verdens klasse. Få år efter var han død, formodentlig for egen hånd, men hans musik har nemt levet videre, det via de seks albums han nåede at indspille. I dag ville Elliott Smith fra Los Angeles, California være fyldt 50 år. Han blev 34…

4 tanker om “Dagens 50-års…”

  1. November 98 ?
    9 måneder efter Oscar showet, hvor han optrådte for millioner af seere – man skulle mene, at han kunne have optrådt i større rammer.
    Han har nok foretrukket Rusts intime rammer efter al virakken, han oplevede i tiden efter filmen og Oscar showet…

  2. Hvor er du heldig, at du nåede at opleve ham, Jens.
    Hvornår var det, du så ham på Rust? Hvad år?
    Jeg har lige set en ret god dokumentar om ham, Heaven Adores You. Uden tvivl en martret sjæl, som havde svært ved at kapere den pludselige og uventede succes med Good Will Hunting der også medførte en Oscar nominering.
    Jeg fik først ørerne op for ham via netop Good Will Hunting soundtracket. Var stor fan af filmens instruktør Gus van Sant.
    Efter det lånte jeg hans 2. og 3. plade.
    2. pladen indeholder Needle In The Hay , som jo så mindeværdigt blev brugt til selvmordsscenen i The Royal Tenenbaums.
    Og så har han lavet den definitive version af Big Star’s Thirteen, som efter min mening lige slår originalen på målstregen.

Skriv et svar