Dave Gahan lever

Ikke engang en uofficiel dolled-up glamour-video kan ødelægge indtrykket af Depeche Mode-fyrtårn Dave Gahan’s fremtræden som forsanger på både dette nummer som på hele The Light The Dead See, den nye longplayer med det engelske projektband Soulsavers. Hørt herfra er denne overskudsagtigt producerede samling fine sange, med smagfuldt ovenliggende stryger- og korarrangementer, samt himmelstræbende Henrik Hall-style mundharpe, klart bedste showcase for Gahan’s fantastiske stemme siden DM’s egen Songs of Faith and Devotion for 19 år siden. Store ord, absolut – tjek selv Soulsavers-pladen ud!

En tanke om “Dave Gahan lever”

  1. Tak for reminderen Jens. Hørte albummet meget lige efter udgivelsen i maj, men andet har siden taget over. Men nu ryger Soulsavers på igen. Det er en stærk plade helt på højde med “It’s Not How Far You Fall, It’s the Way You Land” og “Broken”, hvor det er det syngende askebæger (Lanegan), der synger for på hovedparten af numrene. Med Gahans røst er stemningen knapt så dyster, og det klær’ egentlig Soulsavers ret godt.
    Jeg venter spændt på endnu et album med Soulsavers og Gahan, som eftersigende skulle være aftalt. Først kommer dog nyt DM album…

Skriv et svar