Rejsen fortsætter. 1888 nævner i forrige indlæg Simple Minds fra Glasgow. Måske meget svært at forstå nuomdage præcist hvor gode, fremsynede og banebrydende det band kom i starten af firserne. Specielt deres meisterwerk New Gold Dream-longplayeren fra sensommeren 1982 er værd at opsøge, for sin beundringsværdigt positive livsanskuelse og bølgende varme synth-musik – en tidsdefinerende klassiker. Klippet her fanger dem i et TV-studio to år tidligere, det tidspunkt vi først fornemmede noget stort var i støbeskeen fra den Europa-forelskede Jim Kerr og hans da så moderne band.
…Europe has a language problem
Talk, talk, talk, talk, talking on
In central Europe
Men are marching
Marching on and marching on
Love songs playing in the restaurants
Airport playing Brian Eno…
Fascinerende II
Vidste at han spillede trommer i studiet, men dette?
http://www.youtube.com/watch?v=iBA4vWQRBA0
Airport playing Brian Eno…
Another green world er det album jeg har lyttet mest til de sidste par måneder. Fascinerende!
Det gik med Kerr & Co. som det gik så mange andre spændende og nyskabende bands fra første halvdel af 80’ernes New Wave-bevægelse…. de blev oplsugt af mainstream og kommercialitet i anden halvdel. Synd og skam. For mig endte firserne i 1985.
Var også i Falkoner den aften, mener det var 30. marts 1983 – stort!
Jeg kan godt finde på at lytte til Empires & Dance eller Real To Real Cacophony endnu….. New Gold Dream fik jeg aldrig et rigtigt nært forhold til.
Men det er korrekt at Simple Minds dengang i start-midt-80erne var en ligeværdig duellant for U2….. vildt at tænke på i dag!
Var i 1982 og årene efter fuldstændig opslugt af “New Gold Dream”. Så Simple Minds i 1982 (så vidt jeg husker) i Falconer Centret i en ikke helt fyldt sal, hvor hele pladen blev fremført, og det var fantastisk. Hørte “New Gold Dream” for ½ år siden, og synes ikke at den holder længere – faktisk kedede jeg mig bravt. Derimod kan jeg stadig høre “I Travel” – det holder på en anden og mindre tidstypisk måde.
Man skal nemlig minde sig selv om at Simple Minds engang var interessante; rejsen mod den oppustede stadionrock var måske uundgåelig. Fra Sparkle In The Rain gik det galt. Jeg fandt engang Neapolis brugt til en tyver; her er besætningen fra New Gold Dream genforenet, men magien er stort set (stadig) fraværende.