Dean Martin blev født i dag for 100 år siden i Steubenville, Ohio. Her er han altid blevet spillet langt mere, end den så anderledes koldere, men kunstnerisk mere højtrækkende Frank Sinatra. Fordi Dean er så elskelig, fordi han er indbegrebet af good times, fordi han slingrer gennem sine pophits med en livsvellysten selvfølgelighed, der er og bliver det bedste aftenselskab man kan ønske sig. Elvis Presley beundrede hans ubesværet vellydende sangsstil, og også The Only Band That Matters’ Joe Strummer havde et udtalt blødt punkt for Dino. Vi lader derfor Strummer her introducere en så fin Dean Martin-sang via tredje episode af The Clash-frontmandens BBC World Service-radioudsendelse London Calling i 1998:
– And now, straighten our bow ties, gentlemen, for it’s Dean Martin Time. It’s ‘Little Ole Wine Drinker Me’, and the reason I really dig this tune is because it seems to capture the whole of America inside one two minutes-thirty masterpiece. The mans’ girl leaves him, he’s sitting in a honky in Chicago. Somehow you can feel the whole thing coast-to-coast in its most vibrant time probably. Rock it out!
Jeg holder meget mere af Dean Martin end Frank Sinatra –
det hænger sammen med min barndom – min mor spillede meget Dean Martin.
Men jeg holder meget af Sinatras to breakup (fra Ava Gardner)- plader, In The Wee Small Hours Of The Morning og Only The Lonely; dér kan han noget, sårbar og nøgen – og ikke skinger, som når han prøver at overdøve de skrigende trumpeter!
Og så er der bare noget unikt over det der rat-pack swing, som i mine øjne er helt på coolness-niveau med Elvis’ bedste stunder, men på en noget anden måde selvfølgelig…
Indbegrebet af the swinging sixties. Alt godt vi forbinder med den tidsalders stil, frigørelse og overskud.
Han har helt sikkert sunget mange gode numre, og man kan kun bøje sig i respekt for et citat som dette: “You’re not drunk if you can lie on the floor without holding on” :0).