Der var engang i Slade

Deep Purple In Rock og selvsamme band’s Machine Head var to albums, der blev beundret af drengene og set op til for deres kridhvide guitar-hårdhed, men i min skole var det enten Sweet eller Slade ens hjerte bankede for (det er nu så ikke 100% rigtigt; jeg selv brændte først og fremmest for Sparks). Min storesøster, der var hardcore Slade, blev dengang, efter meget plageri for at få lov, kørt til en hal i Holstebro, hvor hendes langhårede helte gav udsolgt koncert, og kom hjem sent om aftenen, godt rundtosset af de sikkert endeløse teenage-pigehvin og høj, nådesløs Wolverhampton-rock. Her et tidsbillede af en lille film fra Slade’s besøg i KB-hallen på Frederiksberg, november 1974.

En tanke om “Der var engang i Slade”

  1. Også jeg husker selvfølgelig Slade; jeg satte dem højt dengang. Old New Borrowed And Blue og Slade in Flame har jeg faktisk siden købt igen, da de blev genudgivet på cd, og meget af disse albums holder efter min mening endnu. Filmen ovenfor er fra det tidspunkt, hvor Old New Borrowed And Blue kom.

Skriv et svar