Det bliver et skræmmende godt år!

vevolaunchespremieredestinationpremiumgbt4xvtoqigl

Pressemeddelelse

Hjertevarme i en kold tid

–   Musikeren Jens Unmack fra Love Shop har fundet kærligheden igen

Centimeterhøje snedriver har klædt Frederiksberg og store dele af resten af Danmark i vinter-hvidt. End ikke solens stråler kan for en stund få frostgraderne til at slippe jerngrebet i de bastante istapper på storbyens kant.
Selv om Jens Unmack skutter sig i kulden på den nærmest fremkommelige indfaldsvej til det indre København, har den 45-årige frontfigur i Danmarks så populære rockorkester, Love Shop, fået den indre varme i en kold tid.
Uendelige måneder efter at have mistet humøret på tragisk vis, har Jens Unmack fået overskud til kærligheden igen sammen med sin nye kæreste, Lady Gaga, som han nyder besøget af på en sjælden fridag.
– Gaga er en sød, dejlig og selvstændig pige, og vi har mange fælles holdninger til livet, siger Jens Unmack.
Selv om forholdet er meget nyt, har parret alligevel valgt at stå frem allerede nu.
– Beslutningen er et ønske om at komme rygtedannelser og lignende i forkøbet. På den måde håber vi bedre at kunne få ro til at prøve af, om vi sammen kan få en hverdag til at fungere på længere sigt, siger Jens Unmack.
Lady Gaga og Jens Unmack mødte hinanden første gang i forbindelse med et Love Shop-job i Randers i november. Siden har de holdt kontakten ved lige og set hinanden nogle gange.
– Egentlig kendte jeg ikke meget til Jens Unmack og Love Shop, men min mor inviterede mig til en fest, hvor Love Shop spillede, siger Lady Gaga.
– Vi fandt hurtigt ud af, at der både var god kemi og Bad Romance mellem os, siger Jens Unmack, der fejrede nytårsaften sammen med sin nye kærlighed i venners lag.
Lady Gaga er 23 år og kommer fra New York City i staten New York. Hun har gået på byens universitets Tisch School of Arts og arbejder til dagligt i underholdningsindustrien i USA.
– Mine to børn og resten af familien har taget godt mod Gaga, siger Jens Unmack.

Kontakt vedr. denne pressemeddelelse:
Joe Public, Love Shop Society.

Vi gør opmærksom på, der endnu ikke findes fælles billeder af det nyforelskede par, samt at hverken Lady Gaga eller Jens Unmack har yderligere kommentarer til ovenstående lige nu.

Bedste hilsner

Joe
__________________________________________________
Joe Public
Public service

14 tanker om “Det bliver et skræmmende godt år!”

  1. …var det monstro hende der “råbte og skreg” hen imod slutningen – og som Hr. Unmack satte på plads verbalt? 🙂

  2. 🙂 så var det alligevel Lady Gaga, der stod der skråt til højere en november aften på Værket i Randers 😉

  3. Det der slår mig ved pressebillederne er, hvor meget Gitte og Johnny egentlig ligner hinanden. Ansigtstrækkende er nærmest identiske. Det samme gælder med lidt god vilje Gaga og Unmack.

    Det er vist det man med lidt luftigere ord, kalder en narcissistisk karakterforstyrrelse

  4. Joe, du er en ven af folket! Altid klar med Breaking News solohistorier. Tak for dem.

    Men: “Musikeren Jens Unmack”? Sangeren?

    Lai: Jeg kan kun forestille mig, at “Louise Skriger” 🙂

  5. Tillykke til Ga Ga og Jens – det måtte jo ske!! Så må kønsdiskussionen om Ga Ga da for søren da være tørret ind!!
    Eneste minus jeg kan få øje på er de mange paparazzier der givet vil indfinde sig ved Værnedamsvej og nærmeste omegn (uha bare der ikke kommer flere helikoptere i luften nu når vi lige var kommet af med dem). Der må også være store muligheder for at udgive Love Shop’s bagkatalog på engelsk – hold da op sikken en fremtid der ligger for dine fødder.
    Stor tak til Joe Public for at få smilebåndet trukket godt op om ørerne i en kold tid.

Skriv et svar