På fredag fylder The Cure’s Faith 45 år. Pladen der malede helt uden farver, albummet der indhyllede verden i sin uigennemtrængelige tåge af kvælende lyd og en nærmest romantisk bedrøvet opgivenhed. Men også værket der virkelig fremviste Robert Smith som et unikt talent. Faith var en tilstand, et hemmeligt personligt rum man kunne gå ind og forsvinde i. Hilmer fortalte siden, han isolerede sig i en lejlighed med albummet og røg hash til den store nedtur. Ovre i Viborg røg vi intet, men blev ligeså henførte. Vores postpunk-band fik support-job til The Cure’s danske livedebut i Saltlageret, København, i maj, men showet måtte aflyses pga. svigtende billetsalg. Blev fortalt der var solgt under 40. Jeg hørte Faith og næste forårs Pornography så meget i den tid, at begge plader i adskillige år efter var umulige at være sammen med. Sådan er det heldigvis ikke længere. Her et af Faith‘s bløde knockoutstød…
Vildt! Den ramte hårdt i Esbjerg!!
Nej, ikke engang, ikke i København. The Cure var fluevægt på rockbørsen der.
….tænker de blev endeligt overbevist da Pornography ramte dem…
Ja, det er vildt. De var meget små længe. Selv blandt de sortklædte var der stor skepsis. I København så mange dem som lidt af en joke. Og nærmest en hån mod Joy Division’s ‘autentiske’ sortsyn. Hovedløst.
Knuselsker, også, dét album! Crazy nok, at der kun blev solgt under 40 billetter til det danske debutshow der ikke blev for 45 år siden…..om nogle måneder headliner de Roskilde (igen!) og spiller 50 års jubilæumsshow!!