Det perfekte kys

Ja, mere New Order. Efter forleden at have taget ‘Bizarre Love Trangle’ her på siden, kommer nu en NO-single fra året før, en udvidet version af  ‘Perfect Kiss’, sangen fra New Order’s majestætiske – og helt sikkert ubevidste Cure-tributealbum – Low-Life. Forskelligt alt efter hvem der lytter, men for mig sejler fuldmånen frem på en klar sort aftenhimmel omkring de 5:30 inde i sangen. Den lidt efterfølgende Bernard Sumner-koklokkesolo skal nu heller ikke undervurderes…

5 tanker om “Det perfekte kys”

  1. 1000 tak for oplysningerne, Jens. Holder naturligvis enormt meget af begge bands – det er jo heller ikke en konkurrence. Det enestående er i virkeligheden, at det oftest er de to bands jeg vender tilbage til. Synes at mange af de nyere bands har vanskeligt ved at matche disse bands. Skyldes jo selvfølgelig bare at man er i midten af fyrrene og ikke følger tilstrækkeligt med når nye stjerneskud kommer frem – eller også (og den forklaring synes jeg selv langt bedre om ;-)) bliver man med alderen hurtigere til, at vurdere godt fra dårligt.
    By the way er der ingen The Fall tilhængere herinde?

  2. Enig ‘Sunrise’ er et fantastisk Cure-nummer. Og sangen før på Low-Life er bygget på akkorderne fra Cure’s ‘A Forest’. Omvendt er Cure’s ‘Inbetween Days’ ikke et dårligt New Order-track heller…

    @ mikkelsen – New Order’s Power Corruption & Lies-album (1983), samt hernævnte Low-Life (1985) ligger ikke under for noget med The Cure, hverken kvalitets- eller niveaumæssigt. Technique (1989) er også temmelig god…

  3. Er der en forbindelse rent inspirationsmæssigt mellem The Cure og New Order? – troede at The Cure var inspireret af Joy Division og at det var så det….
    Synes alt i alt at Cure har et højere kvalitetsniveau på deres udgivelser end New Order omend det kniber med gevaldigt med kvaliteten i 90’erne og 00’erne.

  4. Da jeg første gang hørte Sunrise fra Low-Life (alt for sent), troede jeg faktisk, at det var Cure. Og jeg synes stadig, at det er et af de federe Cure-numre.

  5. Hovhovhov, det er lige omvendt. The Cure har lavet den ene New Order-hyldest efter den anden.

    Engang var koklokke noget af det mest uhippe, der fandtes i rock.

    Det er forresten Jonathan Demme, der har instrueret videoen.

Skriv et svar