Die young, stay ugly

Sikkerhedsnålspunkens poster-boy Sid Vicious døde i dag for 36 år siden i New York, kun 21 år gammel. Ikke engang da kom hans pludselige overdosisdød som nogen stor overraskelse. Han var som afløser for Glen Matlock i Sex Pistols en forfærdelig ringe bassist og fremstod ovenikøbet til skue det sidste års tid af sit korte liv som en junkie-stakkel af dimensioner. Et frivilligt offer for punkens værste klicheer i almindelighed og Sex Pistols’ nihilisme i særdeleshed. Dette popklip fra Pistols-filmen The Great Rock’n’Roll Swindle sælger nu ellers idéen om Sid Vicious som mægtig punk-rebel ret godt.

Skriv et svar