Fik pænt forsinket den gennemsigtigt røde vinylversion af den nye DM med posten fra Tyskland denne uge. Hvor er det altså et mægtigt album, Gore og Gahan sammen har begået her. Kender skeptikere der hidtil ikke har ladet sig røre af Memento Mori, men herfra står dommen blot mere og mere uigenkaldeligt, at dette nok bliver et af de allerbedste DM-albums ever. For så stærke og melodisk løfterige er sangene, så vedkommende den bagage de kommer med. Læg dertil en produktion, der positivt gløder ud fra bandets særegne elektroniske ambassade i rocknroll. Her Memento Mori‘s svajende sluthymne…
3 tanker om “DM/MM”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Memento Mori er bestemt ikke noget dårligt album, men det var de gamle albums frem til Ultra bestemt heller ikke. Depeche Mode har aldrig (synes jeg) udgivet albums, der var egentlige svipsere; jeg vil dog tøve med at udnævne Memento Mori til deres bedste. Mindre kan nu også gøre det.
Jeg istemmer. Hører til dem der frygter det værste i form af endnu en række ligegyldigheder, hver gang DM barsler nyt. Her er de tilbage i absolut storform og hvor er det fantastisk hvordan de binder nu- og fortid sammen både lyrisk og sonisk.
Nb: Og ja, den røde vinyl var også her længe undervejs – men nøj hvor er den flot!!
Enig!! Det er et STORT album!