På Backstreets, der er et velrenommeret Springsteen-fan-sted, kan man nu læse en beretning fra tour-starten, der fandt sted i sidste uge, mandag d. 9. marts, på det legendariske Apollo Theatre i New York. Når jeg læser om den koncert, ville jeg ønske, at jeg havde været der.
Og så må jeg også krybe til korset og indrømme, at jeg nu faktisk er blevet rigtig glad for Wrecking Ball. Det har taget tid, men albummet er vokset i statur.
Svinepest? Av, det var hårde ord. Jeg bestemte mig bare for at høre albummet nogle flere gange. Produktionen er ikke så god, og “Rocky Ground”, bliver aldrig god – men de sange, jeg nævnte i mit oprindelige indlæg om Wrecking Ball blev indgangen til omsider at få resten til at give mening.
Godt for dig, Pastor. Fortæl hvordan pladen skal høres for at kunne nydes. Her er den stadig tiltrækningsmæssigt på niveau med svinepest. Bortset altså fra, at den desværre ikke smitter.
PS – Kan se på setlisten, han gudhjælpeos stadig holder fast i den ligeledes tåkrummende unaturlige ‘Waiting For A Sunny Day’.