Richard Hell var New York City-punkens posterboy, men vigtigere måske også dens vildeste lyriker. Det musikalske talent var mere visionært og ekspressivt end egentlig musikalsk, så karrieren kastede kun få intense albums af sig inden det skrevne ord blev hans foretrukne medie. Det første af disse, Richard Hell & The Voidoids’ Blank Generation (1977), er et af punkens vigtigste, og gennem det står Hell skarpt afbilledet i historien fra perioden ovenpå han først havde dannet Television (AKA The Neon Boys) med ungdomsvennen Tom Verlaine, siden The Heartbreakers med Johnny Thunders. Men Hell var øjensynligt både for samarbejdsvanskelig og for stor stjerne i eget univers til at dele scenelyset med nogen af disse, så The Voidoids blev som logisk udvej hans helt eget band. Her er de i 1979 på hjemmebanen CBGB’s på Lower East Side. På klippet ses også guitaresset Robert Quine, hvis uortodokst tværgående spil Hell’s musik nød godt af inden Lou Reed headhuntede ham. Richard Hell bliver 73 i dag…