En slags tillykke

En bitter, paranoid, despotisk mand fra Manchester, England fylder år i dag. Tankevækkende at uanset hvordan vi udvikler os og måske farer vild i livet, så er der stadig en dag om året hvor ankomsten, da tavlen var helt ubeskrevet og ren, markeres. Så hvordan stiller vi her skarpt på Morrissey’s fødselsdag? Webmasteren fra denne side ville nok foretrække, vi lod som ingenting. Men det i dag 67-årige fødselsdagsbarn findes jo dog i vores bevidsthed, er i den grad aktiv og har tidligere lavet musik af en styrke og skønhed, så den – hånden på hjertet! – formede os til dem vi blev. Så hvad med at fremhæve noget af det bedste han bragte os før han tabte sin indre kamp mod mørkets kræfter? Her er ‘Now My Heart Is Full’, åbningssporet fra den ikke så lidt The Smiths-lydende Vauxhall and I (1993), det midterste af de tre kronologiske albums, det til enhver tid står gavmildt givende og lindrende at vende tilbage til. Svært herfra at komme i tanke om en moderne musik med mere ånd, raffinement og værdighed end denne…

En tanke om “En slags tillykke”

  1. ❤️

    Netop!! Og lad os lykkeligt glemme hvorfor hvad der senere hændte..altså bare for i dag, selvsagt!

Skriv et svar