Et halvt århundrede for The Ramones?!

Svært at leve i tanken med den alder rockmusik efterhånden når op på. Læser at det i dag er 50 år siden The Ramones spillede deres allerførste show. Det skete i Performance Studios, lige øst for Broadway på Manhattan. Selv så jeg Ramones tre gange, den første af dem var vel det man kalder en livsdefinerende oplevelse. Og det var endda hele seks år efter ovennævnte livedebut. Siden blev de en karikatur af det, som først havde stået så forfriskende enkelt og nyt. Men det behøver vi ikke at trække alt det bedste ned ved at tale om nu. Her The Ramones så sprøde som de lød i 1975, optaget en aften på deres ven Arturo Vega’s loft på Lower East Side, et helt igennem fantastisk band som de først kom og var og lød og bragede igennem fra New York City helt over til London, hvor deres betydning ikke kunne eller kan overvurderes…

Skriv et svar