Factory mandag

Som i opslaget herunder er det næsten altid Joy Division/New Order, A Certain Ratio eller – meget senere – Happy Mondays snakken falder på, når det handler om musik fra Manchester’s Factory Records. Men det myteomspundne pladeselskab har haft meget mere end de nævnte at byde på. Så de næste dage sætter vi her et flygtigt fokus på nogle af de mere ukendte Factory-bands, hvoraf forunderligt mange lyder yderst musikalsk inspireret af Joy Division/New Order og Factory-producer Martin Hannett’s epokegørende lyd. Her er det Glasgow’s The Wake, der har to albums og en række singler på Factory. De udsender i 1982 den på alle måder grå debut Harmony, hvor flygtige ‘Testament’ her hører hjemme…

En tanke om “Factory mandag”

  1. Tak for at bringe dem på bane. Et rasende godt band, et rasende overset band. Harmony hentede jeg selv i en tilbudskasse i Gry i slutningen af firserne, og det og deres øvrige udgivelser lyttes fortsat med stor glæde.

Skriv et svar