Feargal

Når der ikke er noget at skrive om her, er der altid en fødselsdag eller to som undskyldning. I går var det en høj en, i dag kun en ung 67-års, Nordirlands bedste vibrato, Feargal Sharkey, den tidligere så melodiske punksanger fra The Undertones. Men her er han alene fra sin solo-genkomst efter bandets opløsning. Nummeret står stærkt, den efterfølgende single ‘You Little Thief’ nok endnu mere, men vi tager dette for også at kunne nyde et klassisk tysk TV-popshow anno 1986. Det var den her uvirkelighed Hilmer og jeg drømte om, da vi først besluttede at lave et popband sammen. Og se hvor galt det gik. Stort tillykke til Feargal, en fantastisk, sjælfuld sanger.

2 tanker om “Feargal”

  1. Det er pop-80’ernes mest undervurderede nummer sammen med med Broken Wings af mr. Mister. Hvis jeg husker korrekt slog den gode Feargal sig mere til forretningen af musikbranchen og blev vist nok direktør for et pladeselskab, men jeg husker måske forkert🙏🙏 tillykke til ham anyway

Skriv et svar