Eller i virkeligheden snarere på Friedrichstraße, midt iblandt Berlinalen’s glitrende lys, plakater og røde løbere. For det var der, i byen’s gamle statelige Admiralspalast, Nick Cave & The Bad Seeds præsenterede det nye mesterlige (!) album Push The Sky Away. Denne side var tilstede og kunne udover en kort indledende doku-film om albummets tilblivelse, opleve en ekstravagant aften med udvidet scenebesætning, der talte strygere, korpiger, endda et importeret børnekor.

The Bad Seeds selv kom dog ikke bare uden kapelmester Mick Harvey, som forlod bandet under det lange Grinderman-frikvarter. Også bandets ene trommeslager Thomas Wydler var sygdomsfraværende, til lejligheden erstattet af tidligere Bad Seed Barry Adamson. Ydermere var den tidligere Saints-guitarist Ed Kuepper kaldt ind som forstærkning.

The Bad Seeds har op gennem årene været et fascinerende speicelt band, gjort af både stærke personligheder og ekceptionelle musikere. 2013-versionen fremstod i spil i Berlin desværre mere uprofileret og mindre skarp end tidligere. Måske fordi dette kun var 3. officielle show på touren, der starter nu. Det håber vi. Måske fordi savnet af Blixa Bargeld og Mick Harvey bare skal være enormt.

De to har ialfald altid tidligere været istand til at tilføre musikken en knivskarp dynamik, samt et klangligt fingeraftryk, som violinisthuleboeren Warren Ellis nu nærmest synes alene om at skulle varetage. Han tryllebinder da også i sit musikalske parallelunivers, men mangler mærkbart modspil live, specielt i den for sonisk anonyme og helt sceneusynlige Ed Kuepper’s pligtopfyldende guitaraften på kontoret.

Så med et højtspillende men noget ufokuseret (husk alting er relativt!) band i ryggen, var det op til Nick Cave selv at løfte en aften, der blev radiotransmitteret ud i hele Europa. Og først på de ni helt nye og sine steder mere abstrakte sange, senere på to håndfulde ældre og langt mere vilde af slagsen, formåede han glædeligt at få de mange ord og ofte enkle melodier til at leve sig ud over scenen.

Nick Cave angriber nu som tidligere sit materiale med indpiskende fandenivoldskhed og en kulsort sarkasme, men der er i sangforedraget samtidig denne tilstedeværende ydmyge undren over – samt accept af – livets store vidundere og tragedier, som tager så meget længere ind. At showdelen så ovenikøbet gavmildt byder på hans trademark preacher-in-hell-dansetrin og en knastør humor i sangintroduktionerne, skal naturligvis ikke skræmme nogen bort.

Så det blev trods det lidt rustne backingband alligevel en personligt givende aften i Berlin. Højdepunkterne? Fire-fem af de nye messende sange, en tordnende ‘From Her To Eternity’, foruroligende smukke ‘O Children’, naturligvis ‘Your Funeral, My Trial’ og så aftenens altid storunderholdende ekstra-spaghettiwestern ‘Stagger Lee’.

Nick Cave & The Bad Seeds kunne fredag morgen lynhurtigt melde udsolgt til københavnershowet i Falkoner lørdag 9. november. En ekstrakoncert er nu blevet sat op aftenen før, og den kan endnu nåes – enjoy!