Fra Slagterne til The Specials

A message to you, Rudy: Nikolaj Torp, der var med som keyboardmand på halvdelen af vores allerførste tour, efter Vejen Hjem Fra Rocknroll var udsendt, er lige nu afsted ude i verden med selveste gendannede The Specials. Det vel mest spændende engelske skaband nogensinde huser pånær keyboardspiller og foundermember Jerry Dammers – som altså ikke er blevet spurgt med – på denne tour samtlige oprindelige medlemmer. I deres prime var The Specials vel den britiske 2-tone-scenes Gasolin’ mod Madness’ Shu-bi-dua. Udover to essentielle studiealbums – The Specials og More Specials – huskes og værdsættes især The Specials’ raceskelsnedbrydende, sveddryppende, højintense liveshows, bl.a. som support for The Clash på deres Out On Parole Tour. Her ovenfor kan Terry Hall og co. – inkl. Nikolaj Torp  – opleves i en nylig optagelse fra Jools Holland’s Later-program på BBC. En virtuel iskold jamaican Red Stripe herfra til Torp – you make us proud, bwoy!!

2 tanker om “Fra Slagterne til The Specials”

  1. Nix, han har allerede før touren været fremme i engelsk presse med ærgelse og bitterhed over ikke at være blevet spurgt. Der bliver aldrig fred i verden.

Skriv et svar