Françoise synger Morricone

Prins Henriks bortgang har givet os carte blanche til uden undskyldninger, at kunne drukne denne ellers så republikanske side i det bedste af det bedste fra hans hjemland Frankrig. I 1966 udsendte Françoise Hardy sin fransksprogede version af spaghettiwestern-maestro Ennio Morricone’s italienske pophit ‘Se Telefonando’, udgivet oprindeligt samme år i Støvlelandet af popsangerinden Mina. Morricone’s sang er speciel i og med den kun indeholder ét vers og én bro, der efter kun 49 sekunders spilletid leder ud i det første af hele otte gentagne men kontinuerligt transponerede omkvæd, som varer og løfter hele sangen ud. Melodien der synges henover disse omkvæd har de samme tre gentagne toner, som Morricone efter sigende fik inspirationen til fra lyden af politibilernes sirener i Marseille, hvilket jo giver sangen et vist moralsk fransk ejerskab. Mina’s original er dramatisk alt-på-et-brædt-overspillet italiensk, fantastisk arrangeret/produceret af Morricone og uden stor tvivl den definitive, men Françoise er Françoise, så vi tager her hendes, der til gengæld står mere elegant, diskret sørgmodig og alt andet end ligegyldig…

Skriv et svar