Denne sides nyligt fødte adoptivbarn af et album – The Walkmen’s ‘You & Me’ – synes nu endelig også at nå de danske pladebutikker. Således bringer musikmagasinet Soundvenue’s webside i dag en maximalstjernet anmeldelse af pladen. Vores egen Webmaster Pastor er flere gange blevet opfordret herfra til at berette lidt mere indgående om ‘You & Me’, men nu det ikke er sket tager vi istedet – complete & unabridged – en tur gennem Michael Gaunt fra Soundvenue’s begejstrede skriv af i dag:
The Walkmen – intet mindre end fremragende ******
Med tre vellykkede album samt et af de senere års mest medrivende rocksingler, ‘The Rat’, på visitkortet kan det undre, at den fabelagtige newyorker-kvintet The Walkmen stadig er en velbevaret hemmelighed på disse breddegrader. Men er der bare et gran af retfærdighed til i denne verden, er den tid inden længe slut.
Efter at have været snublende tæt på med ‘Bows + Arrows’ fra 2004 har The Walkmen nemlig med ‘You & Me’ begået et helt igennem overdådigt værk af mesterlige proportioner. Bandets elegant valsende og sjælfulde rocksange når her nye højder i kraft af en udsøgt sans for detalje og tekstur samt en perfekt vekselvirkning mellem tilbageholdt spænding og brusende bølger af højtsvungen vellyd. Samtidig er frontmand Hamilton Leithauser bedre end nogensinde før. Med grus i halsen og hjertet uden på den whisky-plettede skjorte pendulerer han udtryksfuldt mellem fordrukken nostalgi og øjeblikke af oplyst klarsyn, så det er en fryd for den indre billedstrimmel.
Med sine storslåede arrangementer og varme produktion lyder albummet som en glemt samling romantiske evergreens fra en svunden tid. Højdepunkterne er for mange til at nævne her, så jeg vil nøjes med at konstatere, at sange om kuldslået kærlighed og tosomhedens uransagelige veje sjældent har lydt så indtagende som her. The Walkmen har forløst deres enorme potentiale og har med ‘You & Me’ skabt et af dette års allerbedste udgivelser. Fremragende. Intet mindre.
© Michael Gaunt/Soundvenue.com
Nix, manden er ikke på Prozaccocktails. You & Me fremstår uden skam som et forunderligt og sublimt album – hør det selv!

http://gaffa.dk/anmeldelser/view.php/mreview_id=36503
Aj, fan!
RE: Hellström
Ja
http://www.hakanhellstrom.com/spelningar.php
Er skam også selv glad for Glasvegas-albummet, men det er da på mange måder en ret tilbageskuende plade sådan rent musikalsk…
Kan det iøvrigt passe, at Håkan Helsström-showet er flyttet helt til d. 1 marts og at den sci-fi-dato ovenikøbet er en søndag?
Hey Jens – skal du nu kalde mig “senior-indie”…..det lyder som næste skridt mod dement-rocker eller bare alment forfald!
Men Glasvegas, ja, dem er jeg stadig vild med – og The Walkmen med for den sags skyld!
Og så ses der frem mod koncerter i oktober….Last Shadow Puppets, Håkan Hellström, The Streets!
Tværtimod, findes Glasvegas ikke mest for længselsfulde senior-indier, der savner 80’erne og 60’erne og 80’erne og 60’erne?
Randy Newman er anderledes helt sin egen.
Er man ved at blive (for) gammel når man afbryder brøleaberne i Glasvegas for at lægge Randy Newmans Harps & Angels tilbage i cd-afspilleren? 😉