David Bowie er i november 1975 langt borte i USA på tredje år, da den engelske TV-personlighed Russell Harty, der tidligere har været i clinch med Bowie på TV, får et live satellit-interview med ham fra Burbank, LA i Californien. Fordi David Bowie ønsker en bred platform, hvor han kan annoncere sin så længe ventede live-genkomst til Storbritannien året efter, det der siden skal blive en del af touren for Station to Station (1976). Det helt igennem akavede men underholdende møde på britisk TV demonstrerer om ikke andet, hvor perfekt det engelske sprog er som instrument til, med knivskarp sarkasme som fødselshjælper, at udveksle ubehageligheder overfor hinanden på en på overfladen civiliseret facon. Specielt Bowie skal virkelig her finde sig i meget fra Rusell Harty, der tydeligvis intet som helst har tilovers for ham. Dele af interviewet indgår i den lige nu højaktuelle Bowie-doku Moonage Daydream, som på det heftigste kan anbefales som det fritfabulerende sansebombardement af alting Bowie den er…