Hæ.

regnfuld.jpeg

En regnfuld aften i Aalborg, ingen mål scoret – og alligevel er jeg alt andet end utilfreds. Jeg så et dansk superligahold, der var betragteligt bedre end et italiensk Serie A-hold. Lad mig ikke forfalde til FCK-agtig selvfedme, blot konstatere, at det var helt fortjent,  at AaB gik videre.

9 tanker om “Hæ.”

  1. Jeg var også som dreng tilskuer til slagene om Limfjorden i 3. division, AaB mod NB. Jeg mener nu at den legendariske kamp på Aalborg Stadion mellem de to hold endte uafgjort 2-2, og ikke med AaB som vinder 3-2 som HazyDave husker det.

    Jeg mener at Ole Bach Jensen (senere Aalborg DH-direktør med rod i regnskaberne) scorede begge de rødes mål, men jeg kan meget vel huske forkert – men spændende var det for en 8-9-årig dreng med så mange tilskuere på stadion.

  2. Well, forhåbentlig uden at jeg dermed forfalder til ‘FCK-agtig selvfedme’, så tillykke til AaB. Det var en fremragende kamp, de spillede mod Samp torsdag, og reelt så AaB’s avancement ikke engang ud til at være truet gennem hele kampen.

  3. Pastor, jeg husker et lokalopgør i den gamle 3. division ml. AaB og NB på Aalborg Stadion, det må have været omkring 1983-84. I en aften i blændende godt vejr vandt AaB så vidt jeg husker 3-2 i en (såvidt jeg også husker) fantastisk kamp, som jeg så direkte fra sidelinjen, fordi kapacitetsgrænsen for længst var nået på de gamle betonståtribuner og børnene (til hvilken glædestrålende kategori jeg altså hørte) fik tilladelse til at forcere betonrækværket og indtage spektaklet fra græstæppet. Mener senere at have læst at der anslået var 23.000 tilskuere på stadion den aften. Tror faktisk det var en mandag(!) – og i 3. division. How things have changed..

  4. Jeg har set Nørresundby en enkelt gang, da jeg var på sommerferie med mine forældre i det nordjyske. Da kom KB forbi i 1. division (eller hvad det nu hed i 1991), og jeg legede udebanesupporter – i øvrigt året inden FCK var en realitet…KB tabte desværre 1-2.

  5. Jeg støtter AaB, indtil NB har genvundet fordums styrke. Der er desværre et stykke vej fra kvalifikationsrækken, pulje 3.

    Men om 4 år, når NB er at finde i SAS-ligaen…

    Og så husker jeg 1982, hvor NB og AaB begge var at finde i 3. division. NB var på vej op (og havnede til sidst i den daværende 1. division), AaB på vej i modsatte retning. Måske møder NB på samme måde Brøndbys førstehold på deres vej ned?

  6. Jeg troede ikke, at nordenfjords støtter AaB 🙂

    Er der nu noget i vejen med Nørresundby Boldklub??

  7. Også jeg var at finde på et regnvådt Lynge Park. Bedre boldspillere var italienerne, men fightervilje, kynisme og held viste de meget lidt af. AaB derimod, med alle deres mangler, spillede en stærk kamp og viste en hold – og fighterånd, der var forbilledlig. Heldet havde vi også, men også vi havde chancerne til kunne afgøre den nervefremkaldende kamp.
    I går led jeg, og var opgivende på fodboldens og Liverpools vegne, i dag er mavefornemmelsen bedre og gårsdagens grufulde oplevelse er omend ikke glemt, så skredet lidt i bagrunden. Mon ikke en sejr på Anfield mod Spurs kan viske det hele væk?

Skriv et svar