Hall's komet


– Var Solo således en Love Shop-cd, ville den styre direkte ind på Top 3 over sådanne. Stor, stor kunst fra en varm, vild og vedkommende kunstner, der hermed endegyldigt beviser, at det aldrig er for sent at tage hul på en gloriøs solokarriere.

De bemærkelsesværdige ord er Klaus Lynggaard’s i dagens udgave af Information, der bringer hans omfattende og på alle måder euforiske anmeldelse af Henrik’s spritnye Solo. Sammenholdt med de 5 stjerner i Ekstra Bladet i lørdags, de ligeledes 5 i Berlingske Tidende i går, cementerer Lynggaard’s uforbeholdne begejstring det offentlige indtryk, at Henrik på Solo har begået en storbedrift af en debutplade.

Om den lyder en del som Love Shop, hvad flere allerede har hintet, kan disse ører ikke bedømme objektivt, men sikkert er det da, at Henrik’s og Mikkel D’s teknologiske støbning af Solo-sangene danner langt klarere soniske paralleller til LS, end f.eks. vores Vejen Hjem Fra Rocknroll-plade gør. Uanset hvad, så er det Hall’ske udtryk ialfald stærkt nok til at klare sig mod den slags sammenligninger.

Som varm anbefaling af Henrik’s plade, til de der endnu ikke har hørt den, tager vi her en instant Top-5 over dens sange:

Top-5 i Solosange:
1. Langt fra den nye by
2. Den sidste terminal
3. Solo
4. Baby
5. Bibi’s mund

2 tanker om “Hall's komet”

  1. Jamen, lad da mig lege med!

    Jeg tager de samme fem som Jens, i en lidt anden konstellation.

    Top Fem HH Solopræstationer:
    1. Langt fra den nye by
    2. Solo
    3. Bibi’s mund
    4. Baby
    5. Den sidste terminal

    Så mangler vi bare dobbeltkoncerten! 😀

  2. Hermed et andet bud på Solotoppen:

    1. Langt fra den nye bye
    2. Bibis mund
    3. Altid når jeg sover
    4. Solo
    5. Den sidste terminal

Skriv et svar