Så mange mærkedage i rocknroll. I dag for 37 år siden udkom Echo & The Bunnymen’s mesterlige Heaven Up Here, et kvantespring for bandet i musikalsk udvikling og kunstnerisk modning i forhold til den da kun 10 måneder gamle debut Crocodiles. Når man hører Heaven Up Here nu er det slående, hvor åben rockmusikken lå lige efter punken, hvor mange muligheder og veje ventede på at blive udforsket. Som sådan emmer Heaven Up Here af både enorm selvsikkerhed og ulåst nysgerrighed, af ungdoms sårbarhed, men også af en knejsende selvfølelse, der kun kan komme af bevidstheden om egne kollektive evner i alt det, der er ved at blive til og som lykkes så smukt på dette album. Sådan her lyder en fuldblods nyrock-klassiker…
00:00 Show of Strength
04:51 With a Hip
08:05 Over the Wall
14:04 It Was a Pleasure
17:16 A Promise
21:23 Heaven Up Here
25:10 The Disease
27:35 All My Colors (Zimbo)
31:44 No Dark Things
36:11 Turquoise Days
40:05 All I Want
Ja, jeg så det også kun tilfældigt. De skulle have reklameret lidt for det.
Haha, ja, det kommer meget an på bandets sammensætning og rollefordeling, om det med en vis hæderlighed kan lade sig gøre at fortsætte, når originalbesætning ikke længere kan – eller vil – give sig.
Nemlig, det var det der Chameleons-Vox-navn der forvirrede. Gad godt have oplevet det album live, specielt nu det var godt.
… Det er der jo forresten også andre bands, vi godt kan lide, som gør. Fortsætter, selvom der kun er et tilbageværende medlem, still standing.
Tak for det
Så vidt jeg forstår er det kun Mark Burgess (sanger/bas og sangskriver) der stadig er med.
Jeg har ærlig talt ikke fulgt med i div. reunions eller pladeudgivelser, men så bare, at de kom på Hotel Cecil og vidste faktisk ikke, hvad jeg kunne forvente.
Koncerten var annonceret som The Chameleons, men jeg kunne se på de sociale medier at de kalder sig ChameleonsVox, måske pga. Burgess, som eneste tilbageværende. Jeg synes det er helt i orden at tage rundt og spille de gamle sange således, så evt. nye generationer kan få ørerne op. Det lød rigtig godt. Det var en super koncert! 🙂
Nej, interessant at høre om Chameleons-koncerten. Hvor mange fra det oprindelige band var med? Såvidt jeg forstår har de et lidt anderledes bandnavn nu, så var ikke på forhånd klar over autenciteten i det band der skulle spille på HC. Script of the Bridge er jo en skøn plade!
”Heaven up here” var også det første album, jeg fik med Bunnymen. Dog først i starten af 1990’erne. Det var før Youtube, så en ven havde optaget et kassettebånd til mig med alle mulige gode bands, jeg ikke kendte. Der var ”With a hip” fra ^^
På det bånd, var der også ”Natural’s not in it” med Gang Of Four, som, jeg kan se, kommer til efteråret
http://hotelcecil.dk/arrangementer/gang-of-four-uk/
De spiller på Hotel Cecil, hvor jeg var inde i sidste uge at høre The Chameleons fra samme periode. Shit, det var en god koncert. God lyd og dejligt sted. Det er sjældent, man er tilfreds. Det var virkelig godt.
De spillede debutalbummet, ”Script of the bridge” (1983), i sin helhed og sidste ekstranummer var (måske passende) ”Nostalgia”, hvor det alligevel kom bag på mig, at jeg kunne teksten udenad. (Med al den musik og information, man indtager på daglig basis).
https://www.youtube.com/watch?v=Hcb7VqrFY6E
Undskyld, hvis det var lidt off-topic.