Ingen fortæller os noget. Først nu vi erfarer Broder Daniel’s guitarist Anders Göthberg for 2 uger siden har taget sit liv. Kendte ham jo ikke, men har sat stor pris på hans reverb-distortede og udsøgt melodiøse spil på specielt ovenstående album, Broder Daniel Forever, deres næstsidste, deres bedste, en svensk nyklassiker. Som kan ses på coverbilledet var Håkan Hellström endnu med der som BD-bassist. Lørdag aften ved eget show i Scandinavium, Göteborg tilegnede Håkan sangen ‘Minnen Av Aprilhimlen’ til sin tidligere bandkompis. Og det er kun derfor vi nu ved, Anders Göthberg en nat sprang ud fra Västerbron i Stockholm og var væk. Ingen fortæller os noget.
11 tanker om “He'll be gone”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Sådan skal ‘Ain’t Nothing But The Real Thing’ lyde:
http://www.youtube.com/watch?v=svAs-6MiqxE
Nøøj hvor ku Marvin Gaye dog synge! 😀
Fandt dette på Wikipedia: “In 2001, bass player Håkan Hellström released a solo record which hit big and soon after that he left the band, since the other members didn’t think his reputation as a spreader of joy would reflect well on the band.”
Jeg vil hellere kastrere mig selv med en rusten nedstryger end lytte til Erann D.
Et kopiband – sangerinde endda med genuine Diana Ross/Motown-haircut – der skråler ordene ‘Ain’t Nothing But The Real Thing’. Hvilket selvudleverende statement fra deres side. For de har jo ret.
Piv-ringe udtale og tamburin-spilleren er helt vildt ude af takt. Her er the real thing – en ægte tv-show performance:
http://www.youtube.com/watch?v=ceGXnXnLPxc
Jens, hvis du bruger fx. DAD som målestok for engelskundervisningens niveau herhjemme, har vi da vist også en masse at indhente.
I øvrigt er det en meget fin fortolkning, som understreger, hvilke glimrende melodimagere de var. Derfor også ærgerligt, at stemmen (for mig) på grund af den kluntede udtale ikke bliver en organisk del af sangen. Desuden kommer det til at lyde lidt for “sødt” eller pudseløjerligt til, at jeg kan tage det helt alvorligt.
Selvfølgelig er fx Manu Chaos engelske udtale heller ikke fremragende, men når han ønsker at være alvorlig, synger han på enten fransk eller spansk.
Forstår hvad du mener, men jeg har det faktisk lige modsat. Synes den helt hjælpeløse udtale gør BD-udsagnet endnu stærkere og mere svensk-personligt.
Ved ikke hvad der er med skoleundervisningen hinsidan, men der er tillige en fin underspillet cover af ‘Shoreline’, med Anna Ternheim, hvor sproget også volder problemer:
http://www.youtube.com/watch?v=xFofMFww_ag
Havde deres sanger dog blot en bedre udtale. Det ødelægger det faktisk lidt for mig.
Det er rigtigt, 88. Så Luuk den aften Broder Daniel gik på med ‘Shoreline’, vel ialfald halvandet år før studieversionen blev sluppet.
Et TV-øjeblik der huskes. Kaosbandet BD med deres helt nye – og da slet endnu ikke indspillede – ‘Shoreline’, der langt mere lød som et triumferende ‘tabernes manifest’ end bare endnu en vanlig popsangs-reklame på TV.
Efterfølgende blev mp3’en af dette TV-klip en af de allermest piratdownloadede sange i Sverige – det forståes nemt. Vidunderligt nummer.
Samme fantastiske track live i talkshowet Luuk:
http://www.youtube.com/watch?v=Zzcj2IW-24U
Studieversionen kom først langt senere, så vidt jeg husker…
Shoreline:
http://www.youtube.com/watch?v=c3frpN8jJy0