Det er lørdag aften og mens en halv nation ser TV fra Melodigrandprix Moskva bryder vi kort ind og retter istedet antenner mod Frankrig. Der har det største rockband Noir Desir – som faktisk kommer fra Bordeaux – ligget stille de seneste år, lige siden sanger Betrand Cantat’s langvarige fængselsophold begyndte. Nu er han atter fri og mens der endelig arbejdes på nyt materiale, sender vi her to glødende liveoptagelser fra før. Først sprængintense ‘Ici Paris’ og derefter kæmpehittet ‘Un Jour En France’ – enjoy!
12 tanker om “Her er Paris”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Frankrig’s største band er:
http://www.myspace.com/gojira
Det er rigtigt at Burroughs havde et misbrugsproblem længe inden, men om muligt blev det bare værre.
Pastor, Burroughs’ frivillige og selvopsøgte stofindtag startede længe før den bizarre skudulykke.
Aakjaer, selvfølgelig vil han da være påvirket af det. Mht. tænkepause har manden netop haft en sådanne bag tremmer på adskillige år.
Dermed ikke være sagt, at William S. Burroughs kom helskindet ud af mordet på Joan Vollmer. Han havde f.eks. et mangeårigt misbrugsproblem.
Jeg tror næppe, nogen vil kunne slå mønt på at have slået sin kæreste ihjel, og i dette tilfælde vil det være helt umuligt. Bertrand Cantat var længe inden mordet et af de helt store navne på den franske rockscene, og hans kæreste Marie Trintignant var en lige så populær skuespiller.
Jeg kan dog sagtens følge argumentet om at han skal passe utroligt meget på hvad man gør i sin videre karriere.
Den amerikanske forfatter William Burroughs skød i 1951 sin samlever Joan Vollmer, og det var kun takket være det korrupte politi i Mexico, hvor drabet fandt sted, at han undgik at tilbringe mange år i fængsel. Han udtalte senere:
Burroughs havde skrevet før, men hans vigtige værker er alle fra efter mordet. Selveste R.E.M. har engang indspillet en noget særpræget udgave af “Star Me Kitten”, hvor Burroughs reciterer.
Jeg kender ikke Bertrand Cantat, så jeg ved ikke, om jeg synes om hans musik eller ej. Jeg er dog ret sikker på, at hvis den musik, han udgiver i dag, er upårvirket af begivenhederne i hans liv, vil den være komplet ligeyldig for mig. Måske han ville være bedre tjent med at han tage sig en tænkepause, hvis han ikke for altid skal mistænkeliggøres som ham, der forsøgte at slå mønt af at have slået sin kæreste ihjel.
Jeg håber ikke der er nogen, der vil forsvare hvad Bertrand Cantat gjorde. Hans kæreste døde, og hendes børn mistede deres mor. Samtidig håber jeg, at Bertrand Cantat kan blive et bedre menneske efter at have udstået sin straf, men jeg kan nemt forstå, at kærestens familie er meget vrede.
Det er ikke klart, hvad vi skal synes om den musik, der blev produceret af Joe Meek (som bl.a Henrik har været med til at hylde i albumform), der skød værten i sin ejendom og derefter sig selv.
Og er der jo også Phil Spector, der nu er dømt for mord.
Fandens svær problematik! Jeg har det sådan, at sålænge der ikke bliver aggiteret for politiske synspunkter og andet gøgl jeg IKKE kan stå inde for via musikken….så kan jeg leve med hvad den pågældende musiker ellers render og laver….stort set.
Har man modtaget og udstået som straf – i dette tilfælde for vold, så er man vel på en eller anden måde “renset” og free to go?
RE: samfundsspørgsmål
Ja, det er jo Frankrigs politisk korrekte “rock-rebel” afsløret som gemen mandschauvinistisk wifebeater, der tæsker sin kæreste til døde fordi hun trodser ham og har kontakt til sine børns fædre.
Det er ikke let. Der er en systematisk tendens til at domstole idømmer lavere straf for vold mod kvinder. Bertrand Cantat blev løsladt før tiden, og det var der protester imod.
Men der er selvfølgelig en vis sandsynlighed for at Cantat har kunnet bearbejde det frygtelige han har gjort. Han er jo ikke dum og har tidligere engageret sig i samfundsspørgsmål. Lennon, der havde lignende politiske holdninger, blev vist også et bedre menneske med tiden.
Hamsun og Johannes V. blev aldrig klogere, desværre. Céline var stærkt antisemitisk, forsvarede nazisternes overgreb og blev af den grund idømt 1 års fængsel, men bliver alligevel anset for en af det franske sprogs væsentligste begavelser.
(Nej nej, det er ikke Céline Dion.)
Ja, undskyld, det var ikke for at være taktløs og den twist antog det ord desværre nemt i den sammenhæng.
Som jeg ser det har Cantat fået, modtaget og udstået sin tunge straf for tragedien. Fordi han er en slags offentlig person gennem sit band Noir Desir, skal hans forbrydelse vel ikke straffes hårdere/længere end andres? For det bliver den, når du skriver her som du gør…
Men interessant problematik – skal man kunne stå inde for artistens private person for at kunne nyde vedkommendes værker?!?
Knut Hamsun var nazist – gør det Sult til en dårligere bog? Johannes V. Jensen havde (tidstypiske) holdninger, visse kritikere i dag kalder racistiske – skal det diskvalificere glæden ved Den Lange Rejse? John Lennon tævede efter sigende sin første hustru Cynthia – aldrig mere ‘Twist & Shout’ på pladespilleren?
Var det ikke ham der tævede sin kæreste til døde fordi hun fik sms-beskeder fra sin eks-mand. Enjoy?