Hope you’re happy too…

Hvilken smuk dato at udsende en ny single på; 1. august 1980 udgiver David Bowie ‘Ashes To Ashes’ som forløber til sit kommende album Scary Monsters. Her en live-præsentation af sangen på the Johnny Carson Show fra 5. september samme sæson…

PS – 1. august 1980 var virkelig en specielt givende dag for ny britisk musik, for den bød også på udgivelsen af The Affectionate Punch, debutalbummet fra Billy Mackenzie og Alan Rankine, de to så Bowie-influerede unge mænd fra skotske Dundee, der under navnet The Associates skulle begå noget af den tids vildeste, glamourøse og mest særegne popmusik, samt Kaleidoscope, Siouxsie and the Banshees’ tredje album, der så London-bandet ramme en sortklædt sitrende nerve af catchy melodisk drama.

7 tanker om “Hope you’re happy too…”

  1. wow, sikken en version, tak for den 🙂 Er det bare mig, eller kommer han anderledes ind på de tre første linjer, end han gør på pladen? (altså, det lyder for mig som om han starter på 1 slaget i den her optagelse, mens han på studieversionen starter på “3 og”).

  2. Sofie A, du kan nu se de forskellige covers (inkl. de frimærke-ark) i indlægget over dette.

    Tillykke med ‘Fashion’, også en stærk/flot Bowie-single, og kommer den endda ikke med ‘Scream Like a Baby’ på b-siden?! Wow!

  3. Og den ser også virkelig godt ud! Den 7” gad jeg godt at have.
    Har Fashion (fandt tilfældigt), der kom efter og er i lidt samme coverart, men altså… Nøj, den er flot.

    Ifølge Discogs er der 42 versioner af denne single – 38 7”, så vidt jeg kan se.
    https://www.discogs.com/David-Bowie-Ashes-To-Ashes/master/50798

    En refererer til et bestemt ex. og siger nederst i kommentarfeltet;
    ”NOTE” There are 4 sets of stamps available and the 3 singles.”
    https://www.discogs.com/David-Bowie-Ashes-To-Ashes/release/6581543

    Kan I ikke fortælle lidt om det?

  4. Jeg tænkte præcis det samme som jer begge. En mere rå guitarlyd live, hvor den karakteristiske intro dog ikke helt høres. Og så Bowies imponerende vokal, der til tider drukner guitaren, som varm karamel, der lægger sig som en dyne over sangen. Velbekomme!
    I dagene efter Bowies død, var det den her sang, jeg vendte tilbage til. Ved stadig ikke helt, hvorfor. Ashes to ashes…?

  5. Det kan du have ret i. Til gengæld høres det nøgent i denne liveoptagelse, hvor enormt råt overskud DB’s stemme på dette tidspunkt besidder.

Skriv et svar