Manden bag knapper og produktion på David Bowie’s nye plade er hans tidligere samarbejdspartner og producer – fra bl.a. Berlin-pladerne – Tony Visconti. Læs her hvad han har at sige om Bowie lige nu og retningen på den kommende plade.
Neil McCormack anmelder her i The Telegraph ‘Where Are We Now?’ aldeles positivt.
Og læs her fra The Guardian Jonathan Ross’ overordnede take på det uventede som overraskende comeback.
I Danmark har medieeaktionerne været lidt mere forsigtige. Dog ikke i Politiken, hvor den nye sang anmeldes til 5 stjerner af Kim Skotte. Læs hvorfor lige her.
Flere af os har tabt underkæben over det nye albumcover’s radikale, nærmest selvblasfemiske brug af det ikoniske “Heroes”-cover fra 1977. Læs her om tankerne bag dette valg.
På The Quietus spørger Chris Thomas retorisk kritikerne af dette århundrede’s comeback om, hvad ialverden de kan have at brokke sig over. Læs selv her.
Nemme at drille…….men det er jo dig der er sur. 😉 Omkring de sidste 20 års DB-udgivelser, er du og jeg nu vist ret enige, ser vi bort fra den nye sang.
I Bowie überfans er nemme at drille, Jens!
De sidste tyve års Bowie udgivelser har været lidt ligemeget IMHO, men lad os håbe at århundrede’s comeback hypen holder hele vejen…
Gider ikke mere Bowie a la dette -http://www.youtube.com/watch?v=ZVeQybMeSLI
88, so why so sad?!? It’s only rock’n’roll, som nogle engelske dinosaurer engang udtrykte det. Måske viser albummet sig lidt ligemeget, som de seneste mange fra DB’s side desværre var det, måske kan det meget mere end det. Anyways er det sgu’ dejligt, lige præcis ham her er tilbage i levende live med os. Forstår ikke helt din indebrændthed, selvom det selvfølgelig er helt regulært, du ikke kan li’ den nye sang. 😉
Mon ikke Dirty Boys indeholder noget frisk Reeves Gabriel spadefræs? Dancing Out In Space må være en ny fræk duet med Mick Jagger? I’d Rather Be High er et nyopdaget outtake fra Labyrinth filmen, rygterne siger at Valentine’s Day er et dubstep eksperiment lavet i samarbejde med Trent Reznor. Der skulle også være en Björk duet på pladen, eller er det bare et rygte?
Ham Quietus-fætteren får godt nok opstillet nogle stråmænd i et forsvar der er langt mere behjertet end det behøvede være. Når jeg læser sådan et foredrag får jeg tit en mistanke om lidt usikkerhed. Synd at hakke på The Palma Violets for at understrege pointen, i alle fald 🙂
Men stadig en dejlig sang, også selv om den først og fremmest er en teaser der gør mig sindssygt nysgerrig efter de andre 13. Jeg forbeholder mig retten til både at nyde den OG Scott Walker. Rockist efter behag.
Mens jeg glædes mere og mere over sangen, så undres jeg også over, hvordan det har været Bowie muligt at holde på hemmeligheden. Vi taler trods alt om den mest ventede plade i mange (læs: MANGE) år, og der har jo været en del folk inde over projektet. Det er, synes jeg, interessant, at det er lykkedes at holde på nyheden, ind til den dag, hvor Bowie og hans folk mente, at den skulle ud..
Bowie og Walker kender i øvrigt hinanden:
“Bowie recorded Scott Walker’s cult classic “Night Flights” for the album [“Black Tie White Noise”], introducing a whole new legion of fans to the American singer. Bowie claimed to have been jealous of Walker in the past because one of Bowie’s former girlfriends (presumably in the late 60’s) liked Walker’s voice more than his. Bowie went on to produce the 2006 documentary film Scott Walker: 30 Century Man.”
(Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Black_Tie_White_Noise)
Bowie linker såmænd selv til coverskabernes blog, så den er god nok….og efter at have kigget på det cover et døgns tid, så finder jeg det genialt! Ikke bare fordi alt skal være godt, nu hvor Bowie er returneret fra de “døde” – men fordi det er et træk ingen kunne forestille sig nogen gøre, at lege med sit eget legendariske cover. Men hvem andre end Bowie kunne finde på at gøre sådan? Næppe nogen andre.
Og nummeret – det er klassisk og tordnende smukt….og jeg bliver ikke mindre blød i knæene (og andetsteds) over at høre Berlin referencerne…..
Ser SÅ meget frem til The Next Day….
Dumt, hvorfor? Set herfra ligner det er mesterligt træk, så radikalt som netop Bowie af alle har været kendt for at udføre dem. Et opgør med egen fortid, en markering af tidens gang, som jo også pladetitlen spiller på. Ikonisk bliver det samtidig også, da det netop ‘voldtager’ noget som i forvejen står så klart i vores fælles bevidsthed omkring ham.
Hvis ikke det er det ‘rigtige’ pladecover, skulle det godtnok være et crazy sammentræf, at det står som cover for sangen på ens iPhone, når købt som første tilgængelige nummer fra albummet. 😉
Jeg syndes det “interview” omkring hvorfor coveret har taget sig sådan ud, virker rimelig fake. Det ligner at intervieweren bare har siddet og stillet sig selv nogle spørgsmål og derefter bare digtet nogle svar. Desuden står intet om hvem der er stille spørgsmål og hvem der giver svar.
Og så ville det være direkte dumt at bruge “Heroes” coveret på den måde, og jeg tror næppe at Bowie ville udgive en plade med det cover. Men ok, I’ve been wrong before…
1888, hvorfor stiller du de to op som modsætninger – er det ikke som at sammenligne bøgeskove med racerløb? Har intet med hinanden at gøre. At du er for artyfarty til at kunne glædes ved en enkel Bowie-sang, der sætter indhold højere end form, om livet’s flygtighed, må stå for din regning. At Webmaster Pastor ikke kan døje Scott Walker’s nye plades opgør med det konventionelle, må stå for hans. Tingene er ikke så fandens sort/hvide. Hver ting til sin tid.
Bowie er tilbage med en tilbageskuende MOR ballade og en stor samling forstående “forældre og venner” udråber den straks til et mesterværk. Rockistiske (og nostalgiske) referencer til Heroes/Berlin etc er nemmere at fordøje end Scott Walkers underlige kunstmusik, der kræver noget af lytteren…
Jeg sporer en tæt sammenhæng mellem udgivelsen af Skandinavisk Lyst (fri som Vestberlin) og den nye Bowie, som jo (som Skotte også skriver) synger om nogle af de steder, der blev frie.. 🙂