© Franz Beckerlee – Fra venstre: Joey, Kim, Johnny, Dee Dee og…Søren Berlev!
Alt for få kender det, så vi låner med forlov og tak ovenstående pix fra vores venner ovre på Mod Strømmen. Se her 3 stk. Ramones og 2 x Gasolin’s sammen backstage, vistnok i New York City, 1977/78, da sidstnævnte løb hovederne mod den mur, som var deres amerikanske drøm.. Er det ikke et fantastisk billede!?

Altid til tjeneste.
Fantastisk, Lonely Lover – tak for den opklaring!
Billedet er taget i Atlanta af Franz. Ifølge både ham og Kim, var bandet “nogle skoledrenge, der sad bag scenen med deres forældre og drak kaffe”. Larsen har forøvrigt engang fortalt mig at det er det eneste punkband han rigtig kunne lide.
Der findes et billede mere fra dette møde. Polaroid i the early days.
P.S.: Mott The Hoople blev opløst under Europatouren i 1974, og Gas spillede selv de sidste jobs, bl.a. på Speakeasy og Marquee Club i London. Sikkert en stor oplevelse for københavnerne, men også en dyr. Touren gav et underskud på 35.000, men det var peanuts i forhold til det underskud på langt over en million touren i USA kostede.
Gasolin’ og Mott The Hoople ville nu også være en interessant double bill.
Cool, Vermouth. Det forklarer Dee Dee’s meget lange hår, som jeg heller ikke kunne få til at harmonere med 77-78.
Men hvilket koncert-line up: The Ramones + Gasolin’! 😀
Jeg har læst lidt op på lektien. I 1974 turnerede Gasolin med Mott The Hoople i Europa. Og efter udsendelsen af ’What A Lemon’ i USA i 1976, var de på tour med modpolerne Richie Havens og Ramones over there. It’s all the same to an American Dane… 🙂
Mener det er fra A Foreign Affair 2, den anden af de to engelsksprogede 2-CD-Gasolin’-genudgivelser af pladerne fra bandets udlandsoffensiv. Denne indeholder What A Lemon (= Gas 5) og The Last Jim (= Stakkels Jim).
Det er jo fuldstændig vildt mand, men når man tænker det efter giver det egentlig god mening. Det kunne være guld værd at høre kim Larsen hvad han husker om specielt Joey.
Det ligner at billedet er fra en cd. Nogen der ved hvad det eventuelt kunne være for en udgivelse ?
Jeg har på anden hånd fået fortalt, at Gasolin spillede nogle job med Ramones udenfor metropolerne, da de var over dammen første gang. Ifølge Beckerlee, der er primærkilden, havde det der unge band, deres forældre med. Om billedet er fra et af disse job melder historien intet om.
Prøv at høre Gasolins live-album Derudaf Forever – især udgaverne af numrene fra Gør det noget viser, at der er kommet en Ramones-agtig energi over de fire københavnere på dette tidspunkt.