I sin nye Autobiography får Morrissey i den grad langet ud efter The Smiths’ pladeselskab Rough Trade for ikke at have været klædt på  til, at bringe Manchester-bandets musik – og specielt dets singler – ind på hitlisterne. Bemærkelsesværdigt er det da også, at f.eks. ‘This Charming Man’, der, på nyhedens interesse som bandets kun anden single, fik ubegrænset hype og sublime anmeldelser smidt efter sig, i disse dage for præcis 30 år siden lå og kæmpede en hård kamp for i det hele taget at kunne bryde ind i bunden af den engelske top-30. Denne blomstersvingende Top of the Pops-optræden fra 24. november, 1983 medvirkede muligvis til at ‘This Charming Man’ ugen efter peakede som nummer 25, langt under inferiøre og mindre banebrydende singler fra næsten samme indie-region af Popworld (som f.eks. skotske Aztec Camera’s iøvrigt helt iorden ‘Oblivious’). Morrissey bruger besættelsesagtigt meget tid på de skuffende singleplaceringer i sin bog, og ditto på en aldrig skjult bitterhed overfor specielt Rough Trade’s mainman Geoff Travis, hvis faglige kompetence og dømmekraft bliver hånet igen og igen. Hvilket overordnet desværre er et meget godt billede på Morrissey, der som oftest ser skylden for sine egne problemer ligge hos andre; this charming man, indeed…