Hyldest

tolerance

Nu er ferien ovre, og hverdagen trænger sig på. Snart skal vi atter være samfundsborgere med hvad deraf følger.

Det er efterhånden blevet mere og mere klart for mig, at når akademikere og kulturpersonligheder (to slags mennesker, denne blogs forfattere kender nogle stykker af) udtaler sig negativt om Dansk Folkeparti, skaber det kun yderligere opbakning om partiet i befolkningen.

Derfor: Kristian Thulesen Dahl er næstekærlig, Peter Skaarup tænker på alle menneskers ve og vel, Søren Krarup er en sympatisk hædersmand og Pia Kjærsgaard er rent ud sagt dejlig! Lad os alle elske dem for deres tolerance og forsvar for det enkelte menneskes værdighed.

3 tanker om “Hyldest”

  1. Det vil være svært for Dansk Folkeparti at omklamre Svend Auken og gøre ham til “en af deres egne”. Jeg forventer at alle de meget dejlige mennesker fra dette parti vælger at være tavse.

  2. En person som intet har fattet af denne strategi, er Socialdemokraternes Mogens Jensen, der sammenligner Pia Kjærsgaards kulturpolitik med nazi-tilstande. Nu kan Pia spille forurettet, og få medvind. At Mogens J. og andre aldrig bliver klogere…

    Dog bliver DFs mediestunt i dag nok bremset en del af Aukens død.

  3. Ja, for når én hel person, ud af kun 50.000 mennesker, bærer et tørklæde i hjemmeværnet, kan der slet ikke bruges nok tid på, at tale om det.
    Heldigvis fik de også hjemmeværnet til, at smide hende ud.
    Næste sommer kaster vi os over muslimer, der arbejder for det offentlige.

Skriv et svar