Joyride 05 rammer Sjælland senere i dag. Kom ned til Gimle og kør med på rocknroll-toget mod stjernerne!
7 tanker om “I aften: Roskilde”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Joyride 05 rammer Sjælland senere i dag. Kom ned til Gimle og kør med på rocknroll-toget mod stjernerne!
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Ja, fin koncert af ‘the local boy’ og hans crew i aftes og god stemning på Gimle.
De stille numre bliver leveret med fin nerve, og generelt er de fem LS-numre på setlisten so far vellykkede (helt nyt liv i ‘Kræmmer$jæl’, men jeg vil give Anders Lai og Erling ret i deres hårde dom over ‘En nat bliver det sommer’ – og det er jo ellers ikke fordi, vi ikke kan lide sangen!).
I går synes jeg, at rock’n’roll-numre, som ‘Invitation (Kommer du med?)’, ‘Røde Lanterne’ og ‘Alle har en drøm’ (der stadig kunne bringe en tåre frem i øjenkrogen på en granvoksen mand!) rykkede særlig godt. Når Rune Kjeldsen får mulighed for at trykke den ekstra af, sker der altså ting og sager.
fletch – det var Jens der startede den i går under koncerten – er ikke helt sikker på han fik kørt den færdig da han blev afbrudt af et par stykker med nogle forslag. Men det ville da være skægt at høre hvad de forskellige havde at byde på 🙂
Band-navn… hvor kommer den fra..?? Ny konkurrence 😉 Mit bud vil i så fald være: “Jens Unmack and the casual ponnies”.
– Lyder fremragende med de fine anmeldelser..!! Keep it up!
I Roskilde (Gimle) spillede et veloplagt band en sætliste identisk med den i Silkeborg. Koncertens lavpunkt var igen “en nat bliver det sommer”, men ellers fungerede numrerne godt og et noget mere levede publikum end i Silkeborg fik det til at virke bedre. Bandet kunne koncentre sig om at få musikken ud over scenekanten og ikke om at få publikum op og stå.
Ja Lone – gik man kunne følge alle koncerterne.
Sublimt! Det var virkelig en fornøjelse at høre Jens De Luxe fyre den af med det fantastiske band på Gimle. Rune er jo helt fantastisk med guitaren og scenen osede af rå stemning. Gid jeg ku´ følge alle koncerterne…
Det var skønt at gi´ sig hen til musikken!
Men et band-navn? Er det nødvendigt? Hva´ med at kalde bandet J.U.L. (JensUnmackLive) …
Fortsat god tour – og glæd jer allesammen til at høre alt det nye og også en smule gammelt LoveShop
Knus fra Lone
Det var en fantastisk oplevelse at se og høre jer i silkeborg i går. Ikke mindst fordi det var “premieren” – der er som regel en uimodståelig stemning af en vis sårbarhed over dem, som efter min mening gir kunsten de alle mest gunstige betingelser. Det var en spræl-levende og meget smittende fremførelse af dine meget velskrevne sange!! ( 100 jobs gør både noget godt, men bestemt også noget mindre godt ved ens performance)
Bevar endelig den positive spænding der var i mellem jer.
DET er for mig indbegrebet af nerve!!!
Jeg håber at rigtig mange vil gi sig selv den oplevelse at høre jer live.
de bedste ønsker
Thor
Foromtalen på Gimles hjemmeside, http://www.gimle.dk:
>> Jens Unmack – support: Sara Indrio.
Jens Unmack er en af de få sangere i sin generation, der har brugt det danske sprogs inderligste (og mest pinlige) fraser som en naturlig del af moderne popmusik”, skrev Jyllandsposten i 1997 om Love Shops Jens Unmack. Og sandt er det, at få om nogen som Viborg-drengen, sangeren og sangskriveren Jens Unmack har formået at såvel spidde som hylde den lille nation, vi bebor. Oven i købet på noget af det mest formfuldendte dansk hørt i nyere tid, så det er ikke uden grund, at hans tekster ofte er blevet kaldt moderne dansk poesi og sammenlignet med såvel C. V. Jørgensen som Klaus Rifbjerg. Det er indtil videre udelukkende foregået i trioen Love Shops regi, hvor Unmack over fjorten år og syv cd’er plus det løse har leveret tekster, sang og musik af så høj kvalitet, at kritikerne på det nærmeste har stået i kø for at komme til at rose både ham og bandet, mens radiostationerne ikke har kunnet blive trætte af at afspille hits “En Nat Bliver Det Sommer”, “Pia Larsen”, “Copenhagen Dreaming”, “Kræmmersjæl” og hvad de nu hedder. Love Shop stoppede deres karriere, mens de var på toppen, idet gruppens sidste studiealbum, National, i 2004 indbragte trioen ikke færre end tre Steppeulve-statuetter til Foreningen af Danske Musikkritikeres årlige prisuddeling. Så det var på karrierens top, at gruppen i juli 2004 påbegyndte en velfortjent pause på ubestemt tid. Men det afbræk betyder ikke lediggang. For allerede nu er Jens Unmack klar til danmarksturné med materialet fra sin anmelderroste solo debut “Vejen Hjem Fra Rock’n’Roll”.