David Bowie’s bliver gennem sin ret så kompromisløse kurs på nye Blackstar flere steder sammelignet med Scott Walker, der ligeledes har undsagt alle forventninger om at holde sig i det musikalske midterspor, hvilket for hans vedkommende de senere år har resulteret i nogle yderst aparte, svært hørbare, men slet ikke uinteressante udgivelser. Engang var Scott Walker popstjerne med The Walker Brothers, der leverede storladne poptragedier til teenage-hitlisterne. Men snart gik han træt på det og tog istedet afsted solo med et langt mere komplekst orkestreret udtryk, som hørt her på åbningssangen fra solodebuten, Scott’s vægtløse take på Jacques Brel’s euforiske melodrama ‘Mathilde’. Lad os ikke nævne, at Scott Walker engang boede i København, hvor han ofte handlede musik ind i Bristol Music Center på Strøget, samt, at det i dag er hans fødselsdag…