– Nå, hvad hører du så i dag?
– Contact, Love, Want, Hate.
– Er det et nyt album med Courtney Love?
– Nej nej, det er det nye album med Ikonika.
– Det må da være finsk dødsmetal?
– Nej nej, det er endnu ét af disse en-personers-`bands’. Bag Ikonika gemmer sig Sara Abdel-Hamid.
– Så stiller hun nok ikke op til Folketinget igen?
– Det er Asmaa. Sara er fra London. Jeg blev først opmærksom på hende gennem opsamlingsalbummet 10 Years of Hyperdub. Så hun laver elektronisk musik – en interessant blanding af dubstep (en elektronisk stil, hvor mange vel kender Burial som repræsentant), `UK funky’ (hvad det helt præcis er, ved jeg ikke, men jeg hører jo også mest country o.lign.), garage og noget andet. Lydbilledet er enkelt og spartansk, uden af den grund at være skrabet. Megen elektronisk musik maner store vidder frem og sender hilsner til verdensrummet og/eller den store by, men her er der tale om en kropslig, tiltalende form for electronica. Værd at høre!
En tanke om “Ikonika”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

[reklame]Som i øvrigt også spiller på Roskilde til sommer[/reklame]