Op fra undergrunden i London kom folk den sene aften i juli. De havde gemt sig der siden Roy Hodgson sendte dem ned i ydmygelsens mørke et par uger inden. Man troede knapt sine lysuvante øjne. For var det virkelig sket? Brasilien, Guds gave til fodboldmenneskeheden, slået af brættet af en tysk mand med kulsort hårfarve i sin toilettaske? Det var svært at forstå. Jesus-tegningerne af Neymar Jr. syntes pludselig uvirkelige, som noget fra en fjern og skinger drøm. London åndede lettet op. Måske så den engelske fremtid ikke så slem ud alligevel. På Picadilly Circus slingrede en bus forbi med hvinende bremser. Den havde kurs ud mod i morgen. En cigaret blev tændt, nogen lo, og en teenagedreng hviskede saligt: ‘Bye-bye, Brazil – you took a hell of a beating’.
Her i slutningen af en VM-tid er det også blevet nat i Valenciennes for en sympatisk belgier:
http://www.bold.dk/nyt/arieel-jacobs-stopper-i-valenciennes
Jo, men DK spillede stadig flot fodbold langt hen i den kamp, så selv den ydmygelse kunne påskrives en slags fodboldæstetisk idealisme. Brasilien har ingen undskyldninger i den retning omkring at falde så bragende fra hinanden som de gjorde. Det kunne nemt være blevet 0-10. De slap billigt.
1-5 nederlaget i 1986 var helt sikkert en ordentlig Olfert (selvom det var Høgh og ikke Quist, der var på mål), men er dog intet imod Brasiliens i år.
Dels tabte Brasilien på hjemmebane, dels er 1-7 større end 1-5, og dels er Brasilien netop Brasilien og ikke Danmark….
Det kan ingen være uenige i!
Jeg bliver uvilkårligt mindet om hin ulyksalige slutrunde i 1986, hvor Danmark tabte 1-5 til Spanien. Det var også en ydmygelse af de større.
1-7 på det plan og den scene er 100% ydmygende uanset hvad.
Nej, for for at kunne gå til bunds skal man have været oven vande først.
Selv med Roy ombord vil England aldrig gå til bunds på den måde.
Men hvis England kvalificerer sig næste VM, skal de måske spille mod Tyskland.
Men hvad siger dagens Pelé? Se her:
http://www.dr.dk/sporten/fifavm2014/nyheder/20140709063454.htm