Ingen fri bar

Ved ikke hvor Pastoren får det fra, når han tror spritten flyder frit i forbindelse med de prisuddelingshows. For nej, både fadøl, drinks og Schweppes Indian Tonic kostede rigtige penge i Vega, lørdag aften. Det hjalp så lidt på det, at der i medgift til den Steppeulvspris, der heldigt kom min vej, fulgte en stor 3-4 liters flaske champagne. Den skålede vi i, Number One Rune Kjeldsen, Jesper Lind, Søren Kærgaard, Henrik Hall, Nikolaj Nørlund, Mikkel Damgaard, vores venner und Ich. Usch – det blev en lang nat på Vesterbro…

4 tanker om “Ingen fri bar”

  1. Pastor Jeroboam, Vega’s bar tjente store penge bare på os i lørdags. Den lunkne champagne var væk på 5 minutter…

  2. Jeg ankom i god tid til showet, og der stod velkomst drinks i lange baner og ventede på os gæster, og ved sku ikke helt hva personalet havde puttet i glassene af diverse stærke sager, men det slog godt nok hårdt:D

    Og ellers endnu et stort tillykke til dig Jens, for det var fandme fortjent… Og intet ondt ord om Mew som er et fremragende band, men den sidste pris burde altså have tilfaldet dig, men ellers en rigtig fed aften i Vega… Og jo klokken blev sgu mange, da vagterne smed os ud fra Vega kl. 02.30, men så lå Markbar jo lige rundt om hjørnet – Nice 8D

  3. En 4-dobbelt champagne kaldes en Jeroboam og rummer 3 liter. Det bliver under en halv liter pr. person (hvis vi antager at “vores venner” er mindst 2 personer). I må have sparet på dråberne for at få dem til at holde hele natten…

Skriv et svar