Ingen synger blues som Jeffrey Lee Pierce

Husker du det, at købe en ny vinyl-7’er, komme hjem, sætte den på og finde ud af at b-siden er endnu bedre end hovednummeret?! The Gun Club’s ‘Fire Of Love’ var eneste single fra det Chris Stein-producerede mesterværk Miami (1982). Dens b-side ‘Walking With The Beast’ skulle senere optræde på The Las Vegas Story (1984), men det er denne tidlige og fuldblodssvingende version, formodentlig indspillet til Miami men fravalgt den endelige tracklist, som er en keeper…

PS – Alle Gun Club-lovers bør iøvrigt gøre sig selv en tjeneste og gå ind på heartbeats.dk, hvor Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard i deres ugentlige to timers podcast tirsdag aften satte fuld spotlight på netop Jeffrey Lee Pierce og The Gun Club.

En tanke om "Ingen synger blues som Jeffrey Lee Pierce"

  1. Desværre ikke… Hverken at komme hjem med Gun Club eller en vinyl-7’er… Men husker rigtig godt fornemmelsen af at komme hjem med et stykke 12″ vinyl købt af lommepenge og nøje udvalgt da man ikke kunne købe alt hvad der var fedt… Heldigvis købte nogle af kammeraterne noget andet og man havde et Denon Metal 90 minutter bånd (mange af dem) til “fil” udveksling…

Skriv et svar