Okay, så ingen ‘Twist & Shout’ i København torsdag aften, men det ville være utaknemmeligt at klage over mangler, når så meget andet blev givet og stod så helt anderledes vitalt end man ialfald her havde frygtet. Hvad på forhånd lignede et sørgmodigt send-off til noget, der engang havde funklet smukkere, blev istedet en hæsblæsende aften med Springsteen og hans enorme band (18 mand på scenen i alt), der over tre timer blæste København bagover med forrygende versioner af numre, man troede ikke kunne spilles så lidenskabsfuldt relevant længere. Højdepunkter? Den måske vredest tungtsvingende version af ‘Darkness On The Edge Of Town’ ever, en luftigt drømmefyldt ‘The Promised Land’, majestætisk indædte ‘Backstreets, indpiskende ‘Prove It All NIght’, samt fine, fine udgaver af ikke så få andre. Aldrig hørt så differentieret god – og høj! – lyd til et Springsteen-show, hvilket positivt åbnede sangene op og gav dem, uhm, sonisk dybde-dimension. Måske også derfor vi som aldrig før bemærkede, hvor stor en guitarist Springsteen egentlig er. Der var specielt en to-tre soloer på aftenen, hvor han nærmest genopfandt den i denne tid så udskammede rockguitar som tidsrelevant malerpensel, heftigt udskærende, uden noget blær eller fedt, nervesitrende. Så en fænomenal aften på Østerbro som lysende baggrund til at ønske jer, der tager Bruce Springsteen & E Street Band på Volksparkstadion i Hamburg i morgen den samme fornøjelse. Musik kan!

PS – Hvis Hamburg får ‘Twist & Shout’ eller ‘Racing In The Street’ lørdag aften, så vanker der, Boss!