Kassedage

oberst.jpg

Jeg har i dag hentet Cassadaga, det nye album med Bright Eyes, enmandsgruppen bestående af Conor Oberst. Hans foregående album, I’m Wide Awake It’s Morning, var højt på vores liste over årets udgivelser i 2005. Når man først havde vænnet sig til hans bævende drengestemme, ventede der en stor oplevelse med fin country-rock-sangskrivning. (Det onde tvillinge-album Digital Ash in a Digital Urn var ikke så spændende.)

Allerede tidlige gennemlytninger afslører, at det nye album med Den Bævende Dreng lægger sig fint i forlængelse af den gode forgænger, både hvad angår sangskrivning og musikalsk udtryk – her er violiner, steelguitar og akustisk guitar. Og selveste Gillian Welch dukker op, og hun har taget sin mand David Rawlings med. Også M. Ward er på besøg. Alene disse gæster gør, at det ikke kan være helt skidt fat (hvad det heller ikke er).

Min nuværende og begrundede fornemmelse er, at vi her har at gøre med endnu en væsentlig albumudgivelse fra året 2007.

3 tanker om “Kassedage”

  1. Må tage afstand fra nedenstående kommentar. Efter yderligere et par gennemlytninger, begynder ‘Cassadaga’ at tage fin form.

    XXX
    Mr. Positive

  2. Hmmm. Så fantastisk som ‘I’m Wide Awake, It’s Morning’ er (!), lyder ‘Cassadaga’ i disse ører ikke helt tip-top. Produktionen er mere hifi, som i mainstream, men sangene har ikke samme fine umiddelbare åbenhed som forgængerens. Håber ‘Cassadaga’ vokser ved gentagelse.

Skriv et svar