I denne uge for 50 år siden røg NYC-duoen Simon & Garfunkel for første gang ind på den engelske singlehitliste med deres ‘Homeward Bound’. Sangen er angiveligt undfanget af Paul Simon en nat, han tilbragte alene på Farnnworth Railway Station i Widnes, mellem Warrington og Liverpool, ventende på et tog…
Bonus-info: Homeward bound, og hvor er det så? Da denne side i efteråret besøgte de fire Ramones-medlemmeres gamle skole Forest Hills High School i Queens, NYC, var det en overraskelse, at der inde i skolens entré intet billede var af Joey, Johnny, Dee Dee og Tommy på ærestavlen med tidligere elever der havde drevet det til noget, men derimod et af Simon & Garfunkel. Vildt at tænke sig The Ramones og Simon & Garfunkel kommer fra samme skole. Politimanden der sad vagt ved indgangen mente, at der muligvis (!) også var et billede af The Ramones – han havde ialfald hørt navnet før – på en tilsvarende tavle til reparation.

