Last to die…

Var ude at køre i går, og hørte der et par gange, ansporet af de to nye Bruce Springsteen-soulcovers, Magic (2007), det vel seneste egentligt gode album fra hans og E Street Band’s side. Og ja, faktisk fremstod Magic – en håbløst intetsigende albumtitel – langt stærkere end husket, med adskillige regulært vellykkede sange ombord. ‘Last To Die’ er i den grad en af dem, båret frem af en fornem, alvorstung melodi og ord af den moderne verdens kaotiske opløsning. E Street Band spiller dramaet med en lyrisk tyngde under og omkring Springsteen’s bekymrede ledetråd af en stemme, placeret perfekt i det mørkeblå lydbillede…

4 tanker om “Last to die…”

  1. Radio Nowhere havde en god energi ligesom The Rising, men dejligt med anbefaling af resten af pladen.

  2. Jeg har altid holdt meget af Magic albummet og ja – den gør sig godt på vejene…højt….der er endda øjeblikke hvor jeg synes E-Street band rammer tidligere storhed som på “I’ll Work For Your Love”…..der godt kunne være kreeret 20 -25 år før…. Intro klaverets lyd ikke mindst!

  3. Pet Shop Boys har lavet et ganske godt cover heraf, der – som alle andre af deres coverversioner – lyder fuldstændig som Pet Shop Boys.

  4. @Jens: Husker, at du gav pladen et overvejende positivt skudsmål sammen med Pastoren ifm. jeres årskavalkade i sin tid – at det var saliggørende at kunne høre, at det var voksne mennesker der spiller på pladen og at lyden væltede ud af højttaleren. Last to Die henter i øvrigt sin titel fra John Kerrys vidneudsagn fra en høring i Kongressen i 1971, da han som desillusioneret veteran fra Vietnam stillede sig op og spurgte: “How do you ask a man to be the last man to die for a mistake?”

Skriv et svar