Lørdag med ‘P6 elsker Sort Sol’ i radioen. Vi der voksede op i Jylland i punkårene så af geografiske årsager mere til den uniformerede Aarhus-maskine Kliché, men var der ét band udover Gasolin’, der løftede helt op og gjorde den store personlige forskel, så var det københavnske Sods. Så en af grundene til at rykke sit unge liv til København var jo også, at man der ville få mulighed for at se en masse koncerter med dem; sublime som katastrofale, intense som apatiske. Man kunne altid indenfor de første fem minutter af et set med Sods fornemme, om det ville blive skelsættende skarpt eller frustrerende uforløst, for sådan var bandets rollercoaster-karakter, højt til loftet, langt ned i kælderen, tempereret fandtes aldrig. Her et nummer fra postpunk-mesterværket Under En Sort Sol, en plade jeg ikke anede skulle komme – jungletrommerne kunne være anderledes tavse i pre-internettider – og derfor studsede over uvarslet at støde på i den lokale Fona i Viborg i sensommeren 1980. Nogle måneder efter oplevede vi – hængende i vintermørke i et træ udenfor bag scenen – pladen blive spillet ud live i Den Grå Hal på Christiania, en skelsættende musikalsk oplevelse. Her ‘Roller Ball’, et af pladens og den iskolde Christianiaaftens mange store øjeblikke…