Liverpool giver 5 stjerner

thereisalight

Spillerne fra Liverpool havde på forhånd tilkendegivet, at deres kollektive stjernebedømmelse af Dagene Løber Som Heste ville komme til udtryk i antal scorede mål i topkampen mod Aston Villa på Anfield søndag og således blev det. Vi takker ydmygt herfra for den så positive anmeldelse, det ikke mindst til hattrickhelt Steven Gerrard.

6 tanker om “Liverpool giver 5 stjerner”

  1. Lige nu virker CL lidt perifært – med den stilling der lige pludselig er kommet i den vigtigste af alle turneringer, er Premier League for første gang i utallige år fortsat interessant i slutningen af marts.

    I år er Champions League ikke kun en trøsteturnering for endnu en spildt sæson i ligaen, men er det ekstra krydderi, det rettelig bør være. Uha, det er spændende begge steder.

  2. Kramer (den Kramer?) og Dr Martin

    Men de blå fra London har jo vendt fået vendt resultaterne efter Hiddink kom til. Og med det in mente, hvis vi udelukkende tænker på de kommende Cl kampe, så er der al grund til at forudse nogle endnu svære kampe, end hvis Big Phil stadig var manager.

    Så 2 halvleg af kampen mellem jer i lørdags, og der var som Kramer skrev, chancer nok til at kampen kunne have endt uafgjort eller endda med Chelsea sejr. Okay, det sidste havde nok været en anelse uretfærdigt.

  3. Jeg må også erklære mig rimelig enig med Dr. Martin.

    Faktisk er jeg lidt overrasket, ja man kan måske endda sige lidt skuffet over Chelsea rent spillemæssigt, siden hollænderen kom til byen. Udover 1. halvleg mod Dubai City i sidste uge, har Chelseas spil lidt af samme krampagtighed, man har set tegn på i længere tid.

    Jeg havde helt sikkert regnet med, at Chelsea ville blive væsentlig mere eventyrlystne rent offensivt med Hiddink ved roret, men det lader til, at holdet har meget svært ved at omstille sig, hvis det da ellers er meningen. I hvert fald virkede eksperimentet med Beletti som fløj(!) mod os i går på ingen måde, og det var først, da Quaresma kom på banen, at der kom bare en lille smule drev over spillet.

    Omvendt er Chelsea altid en trussel – selvom man skabte meget lidt i de første 75 minutter på The Lane i går, er man kun en verdensklasseredning af Gomes (så har man set det med) og et Alex-hovedstød på overliggeren fra faktisk at vinde kampen i går.

    Men der er stadig meget arbejde tilbage for den manager, der måtte blive sat ind til at styre klubben, med mindre man formår at hive Hiddink ind på permanent basis.

  4. Rozzer, et mindre udfald? Spurs kampen siger mere om Chelsea end kampen.

    En ting er Hiddink har fået en god start/periode (mener, den er jo snart slut hvis man skal tro ham), men holdet er altså ikke tunet.

    Lampard har holdt niveau hele sæsonen, Terry ditto, men det eneste gode er Drogba er kommet igang og Essien er tilbage. Resten af holdet virker stadig håbløst anonyme.

    Bosingwa er ironisk nok røget lidt ned i niveau under Hiddink end under Scolari.

    Midterforsvaret mangler Terry stadig en fast makker. Carvalho skadet for tit, Alex ikke god nok. Ashley Cole virker heller ikke… optimalt. Han virker lidt for… middelmådig i forhold til hans løn.

    Ballack er en skygge af sig selv i år. og virker indhentet af sin alder og de mange skader. Mikel er stadig for ung og svingende uden at imponere.
    Kalou vil til Arsenal, og viser kun symbolske lænker på sine hænder når han scorer.
    Cech er post kraniebrud stadig for svingende i målet.
    Malouda virker håbløs, og reserverne er bare ikke gode nok.
    Quaresma får af en eller anden grund ikke spilletid nok, og kan være Hiddinks største fejl. Samme kan man sige om Belleti, der uden at være super god, stadig er bedre end Ballack og Mikel.

    Så Rozzer. Hiddink har nok vundet, men det har godt nok ikke været overbevisende i den grad mange gerne vil gøre det til.

  5. Det er Liverpool vi skriver om. Inden da, er vores momentum røget… eller kan der blive tale om en stime?

    Cl kampene bliver svære. Meget svære. I har set godt ud på det seneste, det kan selv et mindre heldigt udfald i går til Spurs, ikke ændre på.

    Er svært imponeret over de seneste ugers resultater, derfor kan det give søvnløse nætter at tænke over alle de spildte points mod “The Stokes of this world”

  6. Jamen jeg er lidt nervøs mildt sagt ved tanken om to CL kampe mod jer… det kommer til at blive ubehageligt.

    Men tillykke med sejren. Som jeg skrev på et forum på BBC

    Skal mesterskabet ende i røde hænder, skal det være i Liverpools.

    Bare ærgerligt med Friedels røde kort med tanke på United kampen lige om hjørnet…

Skriv et svar