Lørdag, regn, Vesttyskland, Bowie

Grå lørdage i vinterhalvåret giver her næsten altid positivt minder om regnfulde 70’er-lørdage i vesttyske byer. Så der er kun én ting at gøre i dag: Vi kører nu. Bilen får enten være en Saab, en Volvo, en VW eller en Mercedes. Der er dug på ruderne, vinduesviskerne hvisker, motoren brummer trygt. Bilradioen tændes, lidt statisk knitrende, dog så klart, synger David Bowie. Og her kommer nutiden til hjælp. For den kan også gøre ham levende for øjnene. Et klip fra 1975, hvor Bowie gæster Cher’s amerikanske TV-show. De synger duet på hans så udsøgte plastic soul-ballade ‘Can You Hear Me’ fra Young Americans. Cher er helt væk, entertainer-optaget af at synge note-perfect og se rigtig ud. Men Bowie, jeg sværger, det er umuligt at se ham levere den sang og ikke føle, han dér, fra et californsk TV-studie i 1975, helt bevidst synger direkte frem i tiden til dette nu. Vi ser naturligvis ham, men han ser også os, lige her, på denne weekend i starten af 2018. Så rent og stærkt kommunikerer han. Enjoy!

Skriv et svar