Må ikke glemme hvor Ramones-perfekte på deres helt egen måde de første års engelske Buzzcocks er som melodiøs punk-raket. Her er Manchester-bandet med sin tidlige klassiker ‘Boredom’, der nok mest er kendt/berygtet for sin punk-etos med en udtrukket guitarsolo på kun to toner. Den gives endda hele to gange i denne positivt hæsblæsende 1980-optagelse af nummeret fra et show i Boston, Massachusetts. På bandets debut – DIY-EP’en Spiral Scratch (1977) – var det bandets første sanger Howard Devoto (som gik ud af Buzzcocks og dannede Magazine) der synger ‘Boredom’, men det klæder egentlig sangen her med Pete Shelley’s mere presserende, mindre bitter-sarkastiske vokal…