Vi må ikke tænke på den lukkede tvære mand, der senest fik os til at ryste på hovederne over sit monstrøst meningsløse samarbejde med Metallica. Ej heller på ham, der ved de seneste shows i Danmark har været så obskur, på tværs af alt og alle, vel mest fordi han kan. Her et klip fra dengang Lou Reed var skarp, aggresiv, ren, lyrisk, vibrerende og sang om tingene som de var, det foran et majestætisk spillende rockband, hvor specielt nu junk-afdøde leadguitarist Robert Quine (tidligere Richard Hell & The Voidoids) fortjener at blive kaldt op. Nogen her der tør komme med en Lou Reed-top-10?
…But remember the princess who lived on the hill
Who loved you even though she knew you was wrong
And right now she just might come shining throughAnd the glory of love, glory of love
Glory of love
Just might come through…
Gå på fortabelse i Klaus Lynggaards’s store hyldestskrift i Information lige her.
Som teen-ager i sluthalvfjerdserne havde jeg hørt, at ham skulle man kende. Det gjorde jeg ikke, men min søsters venindes mor var stor fan og havde nogle plader jeg kunne låne. Der kom 17 LP’er af og med manden, så det var bare med at komme i gang. Her er hvad der satte sig dybest:
Coney Island Baby
Berlin
Crazy Feeling
Sunday morning
A gift
Perfect day
Lady Day
Satellite of love
Femme Fatale
There she goes again