6 tanker om “Love Shop 3”

  1. Tak for din grundige udredning, Jens – så er der klar bane til noteringerne rundt omkring i de små hjem. Og godt at se at turnéen er godt i gang – jeg ser frem.

  2. Love Shop Noir
    Dyster koncert i Håårsens i går. Det kunne lyde som Love Shop, der svarer igen 2020 og al dets væsen – eller også blot et frikvarter, som Jens kaldte det. Uanset hvad, så er de taget afsted lige så meget for deres egen skyld som for publikums. Lyden er ikke ukendt – tænk Redningsklar, Alle har en drøm – men når ellers lette sange bliver hørt og set gennem Love Shop 3-prismen opstår noget nyt.

    Det nedskalerede setup giver plads til tre hovedroller: Mika som slagtermester får lov at lægge nye snit og skære sangene helt igennem (inkl. på vild bas), Mikkel Damgaard leger for alvor bag sine pulte og piano og Jens står som Jens i midten og graver dybt (især på de tre soloplader) og går forrest i at pille klassikerne fra hinanden. Han er ikke kommet for at konkurrere med Vild med dans, og ethvert tilløb til fest bliver punkteret – “Vi kan heldigvis en, der er meget mere trist end det”, som han sagde før Happy Ending (var det vist). Om det er vejen frem eller netop bare et frikvarter, ved vist ingen, men glæden ved at give los og henholdsvis larme og hviske igennem var tydeligvis stor – både på scenen og for os i salen.

    Store sange som Redningsklar, Film vi har set, Happy Ending, Coke Lovebirds, Til jorden kommer og selvfølgelig Alle har en drøm at befri var bærende (og var der ikke også to nye sange midt og til sidst? – eller blev der bare gravet endnu dybere end undertegnede kan være med til …?), mens Bagsværd sø, Piloten på den allersidste dag og Skovens dybe stille bragte varme ind i settet.

    Rigtig god fornøjelse til jer, der skal afsted de kommende aftener – glæd jer til lyden af november 2020.

  3. Store problemer, jeg forstår. 😉 Så…LS3 er en officiel LS-satellit bestående her udelukkende af faste LS-folk og spillende udfra LS-verdenssyn. Alle shows der på den eller anden måde afvikles under LS-navn bør i det store regnskab tælles som officielle LS-shows, også selvom de ikke er en del af det egentlige bands set-up og tourvirksomhed. Er det svar nok?

    PS – Lipstick Killer-forestillingerne dengang var ligeledes også officielle LS-optrædender, det selvom vi også kun var tre mand høj på bunden af en orkestergrav.

  4. Ja, jeg har skam også lister med Jens Unmack solo (og med Slagterne) og Unmack/Damgaard. Indtil jeg hører andet, havner Love Shop 3 i Love Shop-kategorien, når jeg altså har set koncerten.

    Jeg har også tilladt mig at placere en Lipstick Killer-forestilling i 1995 der, selvom det ikke var en officiel koncert, men en tur i teatret, men Love Shop spillede, og i den sammenhæng var også kun tre (de tre officielle medlemmer dengang – H3K).

  5. Godt spørgsmål, Thomas 🙂 Der skal sgu’ være orden på listerne! Det er lidt ligesom når ligalandsholdet spiller, og nogle steder registreres kampene som officielle landskampe, og nogle steder ikke. Det dur bare ikke.
    Jeg vil stemme for, at LS3 får sin egen oversigt, lidt ligesom Jens Unmack-solokoncerter vel har sin egen oversigt.

  6. Vi er vist mange, som glæder os til disse koncerter 🙂

    Lige et faktuelt og relevant spørgsmål i den forbindelse. Du kan jo godt lide lister, Jens Unmack 😉 , derfor spørger jeg: Vil koncerterne med Love Shop 3 tælle som officielle Love Shop-koncerter, som man kan skrive på sin liste derhjemme?

Skriv et svar