Lyden af Hilmer

Hvad er der at skrive for os? Der er mange tanker, men ikke så mange gode ord for tiden.

Jeg kunne skrive om hvordan det var at gå rundt i Københavns gader igen for ganske få dage siden. Sidst, jeg havde besøgt hovedstaden, var det lørdag d. 15. november, og Jens og jeg havde haft en kort telefonsamtale, hvor vi kom til at snakke om noget, Hilmer engang havde sagt. Denne gang var det som om byen umærkeligt var blevet forandret, selv om alt lignede sig selv.

Men jeg vil hellere skrive om musik, for dét var Hilmers univers. Alle mennesker har en stemme, der er deres egen. Nogle gange er det netop stemmen, vi husker bedst. Hilmer havde den gave at have en helt særlig stemme – det var hans guitarspil. Her mødtes Fripp og Manzanera med Jørgen Ingmann i et helt særligt klangrum, hvor der kunne være både varmt og køligt, rigt og enkelt.

Lørdag den 29. november klokken 21.03 til 22 hylder P4 Hilmer. Radioværten Ulrik Jensen mødes over en stak plader med Henrik Hall.

5 tanker om “Lyden af Hilmer”

  1. Fik hørt det meste af den glimrende udsendelse. Den eneste periode jeg savnede, var tiden omkring 1980 med Scatterbrain. Havde været interessant at lytte til Danmarks første technopopband, som de kaldes.

    Men det skyldes måske, at det meste af Danmarks Radios arkiv er gemt væk efter flytningen til Ørestad.

    Men mon DR til gengæld lægger lørdagens udsendelse på nettet?

  2. En fin udsendelse, hvor Henrik fik fortalt om Hilmer og hans værk.

    Programmets setliste:
    Love Shop: Langebro
    Love Shop: #1
    Kliché: Okay okay boys
    Naïve: Careless
    Love Shop: Drømmens København
    Love Shop: Det elsker jeg
    Love Shop: Fremmedlegionær
    Lars H.U.G.: Kvinde min
    Love Shop: En nat bliver det sommer

  3. Love Shop bliver ikke ‘gendannet for en aften’, som pressemedelelsen ret ukorrekt formulerer det.

    LS har ligget i pause siden 3. juli 2004, og det der sker ved hyldestarrangementet er derfor ikke nogen gendannelse, men istedet blot at pausen selv får sig en pause. Så er det sagt.

  4. Hermed pressemeddelse ang. hyldestkoncert den 14.2 for Hilmer.

    Hilmer Hassigs pludselige og chokerende død natten til søndag d. 16. november 2008 – blot en uge efter hans 48 års fødselsdag – sendte chokbølger igennem såvel offentligheden som det danske musikmiljø.

    For Hilmer Hassig var et musikalsk unikum og en ubestridt ener som såvel guitarist som producer og han satte sit umiskendelige præg på alt han kom i nærheden af.

    Og for dem, der kendte ham, er tabet dobbelt stort, thi også som menneske var han noget helt særligt, en trofast ven med en hvas form for humor og et uudtømmeligt reservoir af overskud og generøsitet.

    Derfor har en række af hans musikalske venner og legekammerater besluttet at afholde en hyldestkoncert for Hilmer Hassig, som vil løbe af stablen lørdag d. 14.2 2009 i Store Vega i København.

    Aftenen vil byde på et bredt udvalg af de navne, han i løbet af en glorværdig karriere arbejdede sammen med – som såvel producer som guitarist. Indtil videre er gendannelsen af hhv. Lars H.U.G. & The Zombies for første gang i 15 år og Love Shop, som bliver gendannet for denne ene aften konfirmeret, ligesom både Scatterbrain og Naïve vil optræde i en eller anden form. Flere navne følger.

    Fra Hilmer Hassig med afsæt i DK’s første seriøst elektroniske funderede band Scatterbrain i 1980 først gjorde sig bemærket på musikscenen, satte han sjældent foden forkert, musikalsk. Han satte sit præg på Kliches andet udspil, Okay Okay Boys (1982) og gjorde sig heldigt bemærket på gruppens turneer frem til opløsningen i ‘85.

    Og i årene 1984-1992 var han fast medlem af Lars H.U.G.’s forskellige grupper ligesom han var co-producer på alle H.U.G.’s plader fra perioden.

    Parallelt hermed var han primus motor i Naïve, centreret omkring Claus Berthelsens romantiske sange.

    Mødet med Jens Unmack i 1986 førte til dannelsen af Love Shop, som over 14 år udsendte syv albums, der alle står som milepæle indenfor den dansksprogede rock – indtil Hassig i 2004 forlod foretagendet.

    Derudover har han produceret koryfæer som Elisabeth og TV-2 samt vennen Stephan Grabowski.

    Efter Love Shop genetablerede han det legendariske pladeselskab Irmgardz (nu med endelsen 2.0) med nogle ligesindede og var oprimus motor bag de tre udgivelser, det blev til. Ved hans død var en genforening af Love Shop også kommet på tale.

    Overskudet fra koncerten vil gå ubeskåret til de to børn han efterlader sig.

Skriv et svar