I aften for 37 år siden spillede The Clash New York City for første gang. Med allerede to albums ude var det vel også på tide, det globale musikcentrum NYC kom i nærkontakt med, hvad The Only Band That Matters havde at byde på. Showet foregik i The Palladium, et gammelt, prestigefyldt, siden nedrevet teater på sydsiden af East 14’th Street, der kunne tage et publikum på omkring 3.000, og som i slut-september samme år iøvrigt skulle lægge scene til det berømte London Calling-coverfoto af Paul Simonon, igang med at frustrationssmadre sin foretrukne Fender P-bass. Det gjorde han ikke den lørdag aften, 17. februar, 1979, hvor The Clash – efter opvarmningsset af først The Cramps, så den lige nu HBO-Vinyl-aktuelle rocknrollpionér Bo Diddley – racede gennem følgende Pearl Harbour Tour-setliste, der som var det en selvfølge startede med debutalbummets USA-kys, ‘I’m So Bored With The USA’. Det fine og så modsætningsfyldte omkring Joe Strummer, Mick Jones, Paul Simonon og Topper Headon var jo, at de netop var alt andet end kedet ihjel af det USA, hvis heftige, mangfoldige kultur skulle inspirere bandet til absolut kreativ storhed over de næste tre år…

I’m So Bored With the U.S.A.
Guns on the Roof
Jail Guitar Doors
Tommy Gun
City of the Dead
Hate & War
Clash City Rockers
(White Man) In Hammersmith Palais
Safe European Home
English Civil War
Stay Free
Police and Thieves
Capital Radio
Janie Jones
Garageland
Julie’s Been Working for the Drug Squad
Complete Control
London’s Burning
White Riot
What’s My Name
Career Opportunities